Kort fortalt
- Få bedre overblik over, hvilke selskaber vi fravælger i vores investeringer.
- Tjek andelen af bæredygtige investeringer i Danske Invest-fonde og andre investeringsprodukter.
- Få indblik i vores arbejde med aktivt ejerskab.
- Se eksempler på velegnede fonde, hvis du vil investere bæredygtigt.
TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering her
I Danske Bank spiller ansvarlighed altid en vigtig rolle, når vi investerer på vegne af vores kunder – men ansvarlige investeringer kan være et kringlet område. For hvad betyder det rent faktisk, og hvordan påvirker det sammensætningen af dine investeringer?
Det kan du blive klogere på nu. Med to nye initiativer gør vi det nemlig endnu nemmere for dig at se, hvad der er op og ned i forhold til bæredygtighedsforhold i vores investeringsprodukter. Det gælder, uanset om du investerer i Danske Invest-fonde eller vores porteføljeplejeløsninger som fx Danske Porteføljepleje.
”Det er vigtigt for os, at vores kunder kan investere deres opsparing på et oplyst grundlag. Med vores nye tilgang går vi forrest og bidrager til endnu større transparens om investeringerne i vores forskellige investeringsprodukter, siger Kerstin Lysholm, der er chef for Investment Products and Offering i Danske Bank.
Og hvad er så de to nyheder? Det kan du læse mere om her:
1. Eksklusionslister: Hvilke selskaber fravælger vi?
I Danske Invest-fondene ekskluderer vi løbende selskaber mv., som er involveret i uønskede forretningsaktiviteter. Fremover kan du se en udførlig liste over eksklusionerne i de enkelte fonde – herunder også fondene i vores porteføljeplejeløsninger. Det kan blandt andet være selskaber involveret i tobak, kul, tjæresand, pornografi og kontroversielle våben.
”For at imødekomme forskellige investeringskunders ønsker og behov er nogle af vores investeringsprodukter underlagt flere restriktioner end andre. Fx har vi en række Danske Invest-fonde med mere omfattende eksklusioner inden for fossile brændstoffer samt eksklusioner af blandt andet militært udstyr og alkohol for de kunder, der ønsker dette,” fortæller Thomas Otbo, som er investeringsdirektør i Danske Bank.
2. Ny bæredygtighedsrapport: Få det hurtige overblik
Fremover kan du i de nye Sustainability Insights-rapporter for Danske Invest-fondene få et godt og let tilgængeligt samlet overblik over bæredygtighedsforholdene i de enkelte fonde.
Her får du blandt andet svar på følgende:
- Hvor høj er andelen af bæredygtige investeringer i dit investeringsprodukt, og hvordan bidrager de til FN’s Verdensmål?
- Hvilke forskellige brancher mv. er ekskluderet fra investeringerne?
- Hvordan har vi arbejdet med aktivt ejerskab i form af dialog med selskaber og stemmer på deres generalforsamlinger?
KORT FORTALT: Derfor investerer vi ansvarligt
Ansvarlighed spiller en vigtig rolle i vores investeringsprodukter, og det er der flere grunde til:
- Vi ønsker at imødekomme vores kunders præferencer bedst muligt – også når det gælder bæredygtighedsforhold.
- Vi ønsker at værne om værdien af vores kunders investeringer, og her kan inddragelse af bæredygtighedsforhold bidrage til at reducere risiko og sikre en bedre udvælgelse af attraktive investeringer.
- Vi ønsker at give vores kunder mulighed for at understøtte en bæredygtig udvikling i samfundet.
Her finder du oplysningerne
De nye systematiske oversigter over ekskluderede selskaber og udstedere fremgår nu af hjemmesiden for hver enkelt Danske Invest-fond – herunder også de fonde, der indgår i vores porteføljeplejeløsninger i Danske Bank.
Du finder eksklusionslisterne og Sustainability Insights via følgende to trin:
- Vælg fond under ”Vores fonde” på danskeinvest.dk.
- Scroll ned, og tryk på linket under hhv. ”Eksklusioner i fonden” eller ”Bæredygtighedsdokumenter”.

Sådan kan du investere bæredygtigt
Ønsker du ekstra fokus på bæredygtighedsforhold i dine investeringer, har vi i Danske Bank en række fonde med et bæredygtigt mål. I disse fonde skal alle investeringerne være såkaldt bæredygtige investeringer, der understøtter miljømæssige eller sociale mål.
INDEKSFONDE
Du kan investere i en række Danske Invest-indeksfonde med et mål om reduktion af CO2. Det gælder blandt andet følgende fonde*, som du kan købe i netbanken og mobilbanken:
Globale aktier
Danske Invest Index Global AC Restricted
Europæiske aktier
Danske Invest Index Europe Restricted
Amerikanske aktier
Danske Invest Index USA Restricted
Emerging markets-aktier
Danske Invest Index Global Emerging Markets Restricted
AKTIVT FORVALTET FOND
Du kan også investere i en aktivt forvaltet global aktiefond med særligt fokus på bæredygtighed. Fondens navn er Danske Invest Global Sustainable Future*, og porteføljeforvalterne håndplukker selskaber, der har et attraktivt afkastpotentiale og understøtter en bæredygtig udvikling – fx ved at bidrage til udvalgte FN Verdensmål.
Meget mere om investering?
Top 10-lister, inspiration, indsigter, guides og gode råd.
*De fulde fondsnavne er Investeringsforeningen Danske Invest Index Global AC Restricted - Akkumulerende, klasse DKK, Investeringsforeningen Danske Invest Index Europe Restricted - Akkumulerende, klasse DKK, Investeringsforeningen Danske Invest Index USA Restricted - Akkumulerende, klasse DKK, Investeringsforeningen Danske Invest Index Global Emerging Markets Restricted - Akkumulerende, klasse DKK og Investeringsforeningen Danske Invest Global Sustainable Future, klasse DKK d.
Bemærk, at investering altid indebærer risiko, og du kan tabe det investerede beløb. Dette materiale udgør ikke en investeringsanbefaling. Vær opmærksom på, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast, som kan være negativt. Ved investering i fonde anbefales det, at du læser prospektet, dokumentet med central information samt et sammendrag af investorrettigheder på dansk, som du kan finde på danskeinvest.dk.



