De fleste af os har et eller flere betalingskort, som vi bruger både i supermarkedet, på nettet og under rejser i udlandet. Det en nem og sikker måde at betale på.
Men det sker, at kriminelle forsøger at få fat i dine kortoplysninger – fx ved at hacke en netbutiks hjemmeside eller ved aflure oplysningerne, når du bruger dit kort i en butik eller en pengeautomat.
Hvis vi får mistanke om, at nogen forsøger at misbruge dit kort, er det vigtigt, at vi hurtigt kan få fat på dig – fx på sms. Så kan vi fx advare dig, hvis vi er nødt til at spærre kortet.
Du kan hjælpe os
Du kan hjælpe os ved at tjekke, at de oplysninger, vi har om dit mobilnummer og din mail, er opdaterede.
Sådan tjekker du dine oplysninger
Du kan tjekke – og evt. rette dine kontaktoplysninger i netbanken eller mobilbanken.
- I netbanken: Log på, klik på Om netbank, og klik på Personlige oplysninger under Indstillinger.
- I mobilbanken: Log på, tryk på tandhjulet i nederste højre hjørne, og tryk på Personlig information. Vær opmærksom på, at du skal bruge MitID.
Tak for hjælpen.
OBS! Når du ændrer dit mobilnummer, sender vi dig altid en sms eller mail. Det er din sikkerhed for, at oplysningerne er blevet opdateret.