Kort fortalt

2022 har indtil videre ramt investorer negativt over en bred front.
En usædvanlig kombination af kursfald har trukket ned.
 De seneste to måneder har dog budt på tiltrængt fremgang.
 Vi forventer lidt højere kurser ved årsskiftet, men risikoen er høj.

VIDEO OM UDVIKLINGEN FOR FLEXINVEST FRI
1c003b48-88f2-4f8b-bb9c-1e1b44d812af
2022 har investeringsmæssigt været et svært år, hvor både aktier og obligationer har lidt betydelige tab. Det startede skidt i årets første kvartal og blev forstærket i andet kvartal. 

Den høje inflation i år har sendt renterne i vejret meget hurtigere end forventet ved årsskiftet, og det har været ensbetydende med markante kursfald for obligationer.

Samtidig har usikkerheden om de økonomiske konsekvenser af inflationen, renteudviklingen og krigen i Ukraine presset aktierne ned og har givet ekstra modvind for de mest risikofyldte obligationstyper som fx virksomhedsobligationer.

Alt i alt har 2022 derfor også været et udfordrende år for Flexinvest Fri, som både i det forgangne kvartal og i første halvår som helhed har givet markante negative afkast på tværs af risikoprofiler.
Historisk set er det heldigvis sjældent, at vi i den grad oplever større simultane kursfald. Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank
Et usædvanligt negativt scenarie
Første halvår af 2022 har været præget af flere kedelige rekorder i økonomien og på de finansielle markeder:

• Højeste inflation i Europa og USA i mere end 40 år.

• Det dårligste afkast i første halvår for det amerikanske aktieindeks S&P 500 siden 1970.

• Det dårligste afkast i første halvår for 10-årige amerikanske statsobligationer siden 1788 (ifølge estimat fra Deutsche Bank).

• Den amerikanske centralbank (Fed) hævede renten med 0,75 procentpoint i juni, hvilket ikke er set siden 1994 – og gjorde det derefter endnu engang i juli.

”Normalt plejer god risikospredning mellem forskellige typer aktier og obligationer at kunne sikre en vis stabilitet i afkastet, men når alle større aktivklasser falder simultant, rammer det investorer hårdt. Historisk set er det heldigvis sjældent, at vi i den grad oplever større simultane kursfald,” fortæller Danske Banks chefstrateg, Frank Øland.
I LØBET AF DE SENESTE TO MÅNEDER (siden midten af juni) har der været pæn afkastmæssig fremgang både for aktier og obligationer, men endnu ikke nok til at ændre det overordnede billede af et dårligt år for investorer. Fremgangen skyldes blandt andet, at investorer forventer en lavere fremtidig inflation end for et par måneder siden. Fx er globale metalpriser, fragtrater og energipriser faldet betydeligt hen over sommeren, selv om det ikke kan aflæses i forbrugerpriserne endnu. Lavere inflation vil reducere behovet for fremtidige renteforhøjelser fra centralbankerne, og det har sendt markedsrenterne ned og været med til at løfte aktiemarkedet.
Selv om vi forventer, at aktiekurserne vil ligge lidt højere ved årsskiftet, end de gør i dag, ser vi også en betydelige risiko for, at det modsatte kan blive tilfældet. Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank
Frygten for en recession
Overordnet set skyldes kursfaldene på aktiemarkedet i første halvår i vid udstrækning frygten for, at der kommer en markant nedgang i den økonomiske vækst og måske endda en recession. Aktiemarkedet er som oftest et halvt års tid foran den økonomiske virkelighed og tager typisk både sorger og glæder på forskud.

”Kombinationen af høj inflation og stigende renter presser husholdningerne, da lønningerne ikke er fulgt med. Selv om husholdningerne generelt er velpolstrede, så dæmper det efterspørgslen og den økonomiske aktivitet. De seneste nøgletal indikerer da også, at en økonomisk afmatning er begyndt i både USA og Europa. USA var faktisk allerede i teknisk recession i 1. halvår (to kvartaler i træk med negativ vækst), men det amerikanske arbejdsmarked er dog fortsat stærkt. Der er tegn på, at den økonomiske nedgang måske forstærkes i 2. halvår, og det kan også ramme beskæftigelsen,” siger Frank Øland.

Da centralbankerne er opsatte på at få inflationen ned, vil de fortsætte med at hæve de pengepolitiske renter for at dæmpe den økonomiske aktivitet, indtil der er tydelige tegn på, at inflationen og inflationsforventningerne er under kontrol – også selv om økonomien svækkes. Det kan skubbe den globale økonomi ud i en recession.

Specielt i Europa kan det få alvorlige konsekvenser at fortsætte de pengepolitiske stramninger, da økonomien er mere skrøbelig end den amerikanske. Der ligger også en potentiel gaskrise og lurer ude i horisonten (til vinter) for Europa og især for Tyskland, hvis Rusland helt lukker for gashanerne.

Vi forventer fremgang, men risikoen er høj
Frank Øland vurderer dog, at en mild recession nu stort set er indregnet i både aktie- og obligationsmarkedet, og han forventer, at der snart kommer tegn på, at inflationen er på vej ned, så behovet for yderligere renteforhøjelser mindskes. Det vil kunne løfte aktiemarkedet.

”Der er dog samtidig en betydelig risiko for, at de økonomiske nøgletal forværres yderligere, og at en øget recessionsrisiko vil presse aktiemarkedet yderligere ned. Selv om vi forventer, at aktiekurserne vil ligge lidt højere ved årsskiftet, end de gør i dag, ser vi altså også en betydelige risiko for, at det modsatte kan blive tilfældet,” siger han.


Udgangspunktet for denne publikation er Danske Banks forventninger til makroøkonomien og de finansielle markeder. Hvis udviklingen afviger fra vores forventninger, kan det potentielt påvirke afkastet på eventuelle investeringer negativt og give tab. Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historisk afkast ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.