Del

Sådan bruger vi vores penge

Hvem køber bil nummer to? Hvem tager på cafe? Og hvem bruger flest penge på chips og slik? Få svaret her, hvor vi ser nærmere på tre tendenser i danskernes forbrug. Det seneste år er forbruget steget i alle dele af landet – men der er stor forskel på, hvad fx en københavner og en midtjyde bruger penge på.

Danskerne får flere penge mellem hænderne i disse år. Flere kommer i job, lønningerne stiger hurtigere end priserne, og renteudgifterne er fortsat beskedne. Det smitter af på vores forbrug, som det seneste år er steget over hele landet – både i kroner og ører, og når man tager højde for prisstigninger. 

En gennemsnitlig dansker brugte i starten af 2018 knap 20.000 kr. om måneden på forbrug. Det er ca. 400 kr. mere end året før. I København steg det reale forbrug med 2 procent fra starten af 2017 til starten af 2018, mens nordjydernes forbrug kun steg med én procent i samme periode. 

 

Vi bruger ikke mere, end vi har

I dag bruger vi i kroner og ører flere penge på forbrug end før den økonomiske krise. Men forbrugets andel af vores indkomst er mindre end dengang. I 00’erne brugte vi i snit 108 kroner for hver 100 kroner, vi tjente. Nu bruger vi cirka 95 kroner. Så hvor der før krisen generelt gik flere penge ud end ind på vores konti, er der i dag en langt bedre balance mellem vores forbrug og indtægt. 

For de fleste af os er boligen klart den største post i forbruget. Men hvad bruger vi ellers penge på? Og hvem bruger penge på hvad? Her er tre tendenser i dansk forbrug lige nu:  

 

1. Vi bruger flere penge på mad
Vi bruger flere penge på fødevarer, end vi gjorde for ti år siden – og vi lægger generelt sundere varer i kurven. Fx er vores forbrug af is, chips og slik dykket markant, mens vi køber lidt mere frugt og grønt end tidligere. 

På tværs af landet er der stor forskel på, hvor meget vi handler for, og hvad der ryger i indkøbskurvene. Flest penge på mad og drikke bruger københavnerne, som handler for knap 1.600 kroner per person hver måned. En midtjyde bruger cirka 300 kr. mindre. 

Men når der skal kød på bordet, bruger midtjyderne flere penge end alle andre. Lidt over 700 kroner om måneden køber en gennem¬snitlig midtjysk husstand kød for, mens naboerne i Nordjylland kun bruger 600 kroner. 

Københavnerne er dem, der snolder mest. På en måned bruger en københavnsk familie ca. 80 kr. mere på is, chips og slik end en midtjysk familie. Det er dog også københavnerne, der bruger flest penge på frugt og grønt. 

 

2. Vi prioriterer ferie og fritid
Det er ikke kun maden hjemme i vores eget køkken, vi bruger flere penge på end tidligere. Når vi har fri, trækker vi i højere grad ud og nyder livet på cafeer og restauranter, end vi gjorde for få år siden.  Sammenlignet med 2010 bruger vi i dag 16 procent mere på at gå på restaurant, når man tager højde for, at priserne er steget. 

Særligt glade for at gå ud er Københavnerne. Mens en familie i hovedstaden i gennemsnit lægger 1.200 kroner om måneden på restauranter og cafeer, bruger midtjyske familier kun knap 450 kr. 

Samtidig rejser vi mere og mere, og vi tager både ud i verden og rundt i hjemlandet. I snit bruger vi i dag 25 procent mere på at tage på ferierejser end i 2010, og når det kommer til at sove på hotel i Danmark, er forbruget steget med hele 50 procent. Igen er det Københavnerne, der bruger mest, og midtjyderne, der bruger mindst. 

Vi bruger færre penge end tidligere på fjernsyn, computere og anden elektronik, som vi kan underholde os med i fritiden. Det skyldes dog så langt fra, at vi køber mindre elektronik end før. Elektronikpriserne er bare faldet, så vi i dag får mere for pengene. 

Kilde: Danmarks statistik

 

3. Vi køber flere og flere biler 

Ud over duften af mad har duften af ny bil i den grad bredt sig over landet. Faktisk har vi aldrig før købt så mange nye biler, som vi gør i dag. I første kvartal af 2018 rullede hele 57.000 nye personbiler ud på vejene – det er over 50 procent flere biler, end vi købte i første kvartal 2007.

Samlet set bruger vi dog færre penge på biler i dag end for 10 år siden, fordi vi fortsat vælger mindre og billigere biler, end vi gjorde dengang.

Flere og flere af os vælger at anskaffe bil nummer to. Det voksende marked for små biler har sammen med de lave renter styrket tendensen, som er tydeligst i Jylland. Allergladest for bil nr. 2 er borgerne i Rebild Kommune – her har hele 30 procent af familierne mere end én bil.

52 procent af københavnerne klarer sig uden bil, og når de anskaffer sig en ny bil, vælger dobbelt så mange som i resten af landet at lease den. For ti år siden leasede kun ganske få af os vores biler, men i dag er cirka hver fjerde nye personbil leaset.

Du kan læse meget mere om danskernes forbrug i Danske Banks nye rapport om Danskernes Økonomiske Tryghed 2018.

Læs rapport her

Har du brug for at få gennemgået din økonomi? 

Book møde

Andre har også set


Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.