Hvis du spørger Pernille Marott, hvorfor det er så hårdt at blive arbejdsløs, er svaret klart:
”Man mister tre vigtige ting i sit liv: Struktur, identitet og de daglige succeser og dermed den anerkendelse, som de fleste er vant til at få på jobbet,” siger hun, der også selv har oplevet problemerne på helt tæt hold, da hun selv i en periode stod uden job.
”Arbejdet giver en naturlig struktur i vores liv, som vi bygger vores hverdag op omkring. Vi står op på et bestemt tidspunkt, afleverer børn på et bestemt tidspunkt, har fri på et bestemt tidspunkt… Men den automatiske struktur forsvinder sammen med jobbet.”
Artikel: Brug din bank og få overblik over din økonomi, hvis du er blevet ledig
”Og når vi er i arbejde, får vi daglig anerkendelse fra kolleger og evt. kunder – og når den forsvinder sammen med jobbet, savner vi den naturligvis.”
Samtidig ligger der en stor del af vores identitet i jobbet.
Mange skammer sig, hvis de mister jobbet
”Det er kulturelt betinget, at hvis man taber jobbet, taber man også en del af sin identitet. Og det at miste jobbet er ofte så tabubelagt, at mange slet ikke har lyst til at tale om det. Man skriver ikke på Facebook, at man er blevet arbejdsløs, og skriver ikke en opdatering om, at nu står man i køen hos a-kassen. Man flasher det ikke. Mange synes, det er deres egen skyld, ” siger Pernille Marott.
Og når tabet af jobbet føles som et pinligt eller skamfuldt identitetstab, kan det også påvirke ens sociale relationer:
”Vi lavede en undersøgelse, da vi skrev vores bog. Her viste det sig, at hver tredje ledig en eller flere gange har takket nej til at deltage i sociale arrangementer bare for at undgå spørgsmålet: Nå, hvad laver du så?”
Men det nytter ikke noget, at du går og putter med sin situation, hvis du gerne vil hurtigt i arbejde igen, understreger Pernille Marott. Hun har fem gode råd til alle, der lige som hende selv, på et tidspunkt oplever at stå uden arbejde.
Er du blevet ledig?
Hvis du er kunde i Danske Bank, kan du få rådgivning om, hvordan du bedst kan tilpasse din økonomi, mens du er jobsøgende.
Mange skammer sig, hvis de mister jobbet
”Det er kulturelt betinget, at hvis man taber jobbet, taber man også en del af sin identitet. Og det at miste jobbet er ofte så tabubelagt, at mange slet ikke har lyst til at tale om det. Man skriver ikke på Facebook, at man er blevet arbejdsløs, og skriver ikke en opdatering om, at nu står man i køen hos a-kassen. Man flasher det ikke. Mange synes, det er deres egen skyld, ” siger Pernille Marott.
Og når tabet af jobbet føles som et pinligt eller skamfuldt identitetstab, kan det også påvirke ens sociale relationer:
”Vi lavede en undersøgelse, da vi skrev vores bog. Her viste det sig, at hver tredje ledig en eller flere gange har takket nej til at deltage i sociale arrangementer bare for at undgå spørgsmålet: Nå, hvad laver du så?”
Men det nytter ikke noget, at du går og putter med sin situation, hvis du gerne vil hurtigt i arbejde igen, understreger Pernille Marott. Hun har fem gode råd til alle, der lige som hende selv, på et tidspunkt oplever at stå uden arbejde.
Guide: Sådan tilpasser du din økonomi, hvis du er blevet arbejdsløs
5 gode råd til dig, der har mistet jobbet
- Vedkend dig din situation både over for dig selv og omverdenen. Hvis ikke folk ved, du har brug for hjælp, får du heller ingen.
- Tag dig selv alvorligt! Sæt dig ned og brug tid på at afdække alle dine kompetencer. Du kan meget mere, end du tror. Har du glemt, hvad det er, så sæt en tidligere kollega og et familiemedlem til at beskrive dine kompetencer.
- Fortæl dig selv, at så længe du ikke er i arbejde, er du ansat på fuld tid i dit ejet firma som projektleder. Din eneste og fineste opgave er at finde et job til dig selv.
- Skab en tidsmæssig ramme om arbejdet med at komme videre i job. Lav helt lavpraktisk et ugeskema, der viser, hvornår du laver jobresearch, plejer netværk, skriver ansøgning og holder fri.
- Ingen ansætter en, der kryber langs panelerne! En god investering er derfor at arbejde målrettet på at bevare dit selvværd. Sørg fx for, at du noterer dig hverdagens små successer. Altså: Ros dig selv. Du har ingen arbejdsgiver eller kollega til at gøre det.
Kilde: Pernille Marott