Første job: Sådan får du mere ud af din løn

”Jeg er rig!”

Sådan kan man godt tænke, når den første rigtige løn går ind på kontoen efter flere års slid med næsen i bøgerne, elevløn og eksamener.

”Egentlig skal du også bare nyde det. I hvert fald den første måned. Men hvis ikke alle pengene skal forsvinde ud i det blå, så er et godt råd, at du lægger en plan for din nye økonomi. Og den behøver ikke kun at være kedelig og fornuftig. Lav den ud fra dine drømme, siger Sabine Redsted Kristiansen, der til daglig sidder som rådgiver i Ung Direkte, som er Danske Banks særlige rådgiverteam for unge kunder.

Sabine understreger, at du hverken skal gøre det for hendes eller bankens skyld:

”Gør det for din egen skyld. Så undgår du, at dine udgifter stikker af, og samtidig er det altså rart at se, hvor hurtigt du kan nå dine mål, hvis du bare tænker dig lidt om.”

Artikel: Sådan får du råd til en kop kaffe eller en ferie

Hvad drømmer du om?
Når du begynder at arbejde, får du både flere penge og flere udgifter. Det gælder f.eks. udgifter til fagforening og a-kasse, men måske også udgifterne til bolig, forsikring og transport. Det kan måske virke som om, at udgifterne bare æder lønnen op, men det er her, planen kommer ind i billedet.

”Hvad drømmer du om? Er det rejser? Så se på, hvor meget du brugte på din sidste rejse eller festival? Med en fast opsparing kommer drømmene tættere på, og så kan du planlægge, hvornår du har råd til at tage af sted igen. Hvis drømmen er at købe en lejlighed eller et hus, så tag et møde med din bank om, hvad der skal til, for at du kan nå dit mål, og få det ind i planen,” foreslår Sabine.

Betal det dyreste lån af først
Når det første job er i hus, er det en rigtig god ide at se på, hvad du evt. har optaget af gæld i din studietid. Her lyder rådet fra Sabine, at du først skal sørge for at betale de lån, der har den højeste rente. Så slipper du for at bruge unødvendigt mange penge på din gæld.

”De dyreste lån er som regel kvik- og sms-lån. Derefter kommer almindelige forbrugslån og kassekreditter, og til sidst kommer SU-lånet, der oftest er det billigste – og det kan du vente længst med at betale ud. Men har du et rentefrit lån hos din  farmor eller andre familiemedlemmer, er det naturligvis dét, der er det billigste”, forklarer Sabine.

Her må du aldrig spare
Sammen med det første job kommer der som regel også nogle goder. De fleste medarbejdere får f.eks. en pensionsordning gennem arbejdspladsen – og gennem den nogle vigtige forsikringer. Og der er i hvert fald én forsikring, som alle bør have, mener Sabine:

”En forsikring mod tab af erhvervsevne. Den dækker, hvis du kommer til skade eller bliver syg og ikke kan arbejde mere. Den kan afgøre, om du skal være fattig resten af livet eller ej. Måske har du allerede forsikringen gennem din pensionsordning. Men undersøg det, og tjek også, hvor godt du er dækket – og betal evt. lidt mere,” forklarer han.

”Det er ikke kun dem med et hårdt fysisk arbejde, der kan komme så galt af sted, at de ikke kan arbejde mere. I dag er der f.eks. mange, der sidder i kontorstillinger, som bliver ramt af stress.”

Få hjælp til økonomi-volapykken
”Når det kommer til pension og forsikringer, er der mange ord og begreber, som er svære at forstå. Og der vil vi som bankrådgivere rigtig gerne hjælpe med at oversætte. Du kan evt. selv starte med at besøge pensionsinfo.dk, hvor du bl.a. kan se, hvor meget du har sparet op, og hvilke forsikringer du har. Så kan vi i banken hjælpe dig med at se, hvor langt den opsparing rækker, når du bliver gammel – og om du måske vil spare mere op,” fortæller Sabine. 

Generelt råder han alle til at tage fat i banken, når der sker større forandringer i deres liv. Det gælder også, selvom du f.eks. ikke står og har brug for et lån:

”På den måde kender vi dig bedre, hvis du senere står og har brug for hjælp. Og så sidder vi jo med en masse viden om, hvordan du får en sund økonomi – og den viden giver vi gerne videre,” slutter Sabine Redsted Kristiansen fra Ung Direkte.