Sådan får du råd til en kop kaffe… eller en ferie

Hvad vil du helst have? En kop dejlig coffee-to-go hver dag eller en ferie til sommer? Som studerende på SU kan du godt være nødt til at vælge. Det er nemmere at vælge, hvis du har overblik over, hvad pengene går til i hverdagen – og der kan et budget være din bedste ven.

Explainer: Hvordan lægger man et budget?

Tænk først dit år igennem
December er en dyr måned med alle julegaverne. Det er juli og august også tit. Her er det sommerferien, der koster. Har du studiejob, er det måske på lavt blus op mod eksamen. Din økonomi svinger, og derfor er det en god ide at tænke i hele år i stedet for måneder, dunår du skal finde ud af, hvor mange penge du egentligt har. Måske ved du ikke på forhånd præcis, hvordan dit år bliver. Men begynd med dit bedste gæt, og hvis situationen ændrer sig, kan du altid rette budgettet til.

Beregn din årsindtægt
Som studerende får du sandsynligvis SU. Måske arbejder du ved siden af studierne, og måske tager du SU-lån. Nogle studerende får også økonomisk hjælp hjemmefra eller boligsikring.  Indtægterne kan sagtens variere hen over året – f.eks. hvis du  arbejder mere om sommeren eller vælger SU og lån fra sidst på året. Når du regner på, hvor meget du ca. tjener på et år, kan du støtte dig til dine kontoudtog fra banken, din seneste årsopgørelse fra skattemyndighederne og dine lønsedler. Så får du så præcist et billede som muligt.

Tip: Du kan downloade din årsopgørelse på skat.dk

Kortlæg dine faste udgifter
Dine faste udgifter er bl.a. din husleje, el, vand og varme, licens, forsikringer og forskellige abonnementer – f.eks. til telefon, streamingtjenester eller fitness. Transport, kontaktlinser og medicin kan også være faste udgifter. Nogle udgifter betales hver måned, men andre betales sjældnere. Du skal derfor et helt år tilbage i dine kontoudtog, eller tænke et helt år frem, for at få det hele med. Du kan spare en del energi ved at bruge et af de gratis budgetværktøjer, som findes på nettet, eller ved at bruge dette budgetskema (excel).

Tip: Lommebudget er en gratis app, lavet af Penge- og Pensionspanelet.

Regn ud, hvor meget du må bruge
Dit rådighedsbeløb er de penge, du har tilbage til f.eks. mad, tøj, personlig pleje, gaver, ferier og byture, når alle faste udgifter er betalt. Du beregner det ved at lægge alle dine indtægter over et helt år sammen og så dele beløbet med 12. Nu ved du ca., hvad din gennemsnitlige indtægt er pr. måned. Bagefter gør du det samme med alle dine udgifter. Hvis du trækker dine faste, månedlige udgifter fra din månedlige indtægt, har du dit rådighedsbeløb.

Prioritér dine faste udgifter
Hvis dit rådighedsbeløb passer til dine behov, er alt godt. Men er rådighedsbeløbet for lille – eller har du alligevel ofte lavvande på kontoen, så skal du enten øge dine indtægter eller skære i dine udgifter. Som studerende er det ofte nødvendig at prioritere hårdt.  Men prøv at holde fast i, at øvelsen går ud på at få det, du helst vil have – og spare på det andet. Tjek f.eks., om det er muligt at spare på faste udgifter som abonnementer , el, vand eller varme. Så kan der måske bedre blive plads til en lille ferieopsparing eller noget andet rart.

Hvor vil unge helst spare penge?
36 % vil spare på café- og byture
33% på tøj og sko
22 % har lyst til at spare på ferier
og kun 5 % på gaver
Kilde: Yougov-undersøgelse lavet for Danske Bank i 2017

Få overblik over dit forbrug
Nogle mennesker har altid helt styr på, hvad pengene går til, men for andre forsvinder pengene bare på mystisk vis. Du kan få et klarere billede af dine indkøbsvaner ved at gennemgå dine kontoudtog for de seneste par måneder eller ved at gemme alle dine kvitteringer i en periode. Så kan du se, om det er f.eks. er mad eller tøj, som får budgettet til at ramle, eller om det går galt, hver gang du holder ferie. Når du ved, hvad pengene går til nu, kan du også lettere beslutte, hvordan det helst skal være fremover.

Du kan også bruge forbrugsoverblikket i din netbank >

Få en budgetkonto
En budgetkonto er redningen for alle, som helst vil bruge så lidt tid som mulig i net- eller mobilbanken, og som vil undgå unødvendige rykkergebyrer. Når du kender dine faste udgifter, kan du nemlig lave en fast månedlig overførsel til budgetkontoen, som passer til udgifterne. Så kan du altid betale dine regninger – også i måneder, hvor der kommer en større regning som eksempelvis licens. Hvis du samtidig tilmelder alle dine faste udgifter til betalingsservice, glemmer du i hvert fald ikke dem.

Produkt: Ung eller studerende? Se, hvad vi tilbyder dig – for nul kr.

Brug budgettet i hverdagen
Husk at bruge dit budget, når du har lavet det. Og juster det meget gerne, hvis dine indtægter eller udgifter ændrer sig – f.eks. fordi du flytter eller får nyt arbejde. Når du kender dit rådighedsbeløb, kan du også hurtigt regne ud, hvor mange penge du må bruge om dagen eller om ugen. Måske må du bruge ca.100 kr. om dagen. Det er en god tommelfingerregel at have i baghovedet. Hvis du tit kommer til at overtrække din konto alligevel, kan du overveje at få et betalingskort, som kun virker, så længe der er penge på kontoen. Det er ikke spor pinligt, men et enkelt og effektivt værktøj som rigtig mange mennesker har glæde af.

Har du brug for et råd?
Hvis du har brug for hjælp til at gennemgå dit budget – eller har svært ved at få pengene til at slå til, så tøv ikke med at ringe eller skrive til en bankrådgiver. Han eller hun kan måske se nogle muligheder, du ikke selv er opmærksom på.