1. Du skal selv søge om folkepension
Er du på vej til at sige farvel til arbejdsmarkedet?
Husk at du selv skal søge om at få udbetalt din folkepension. Det sker nemlig ikke automatisk – og du får ikke
længere en besked, når det er tid til at søge. Du kan søge til og med den måned, hvor du når den
folkepensionsberettigede alder – men du er velkommen til at sende din ansøgning op til seks måneder før, hvis
du vil have formaliteterne på plads i god tid. Din folkepension vil blive udbetalt fra den 1. i måneden efter, at du
når folkepensionsalderen.
Du kan søge om folkepension på borger.dk
Spørgsmål? Ring til Udbetaling Danmark på tlf. 70 12 80 61.
2. Du kan også søge, selv om du er sent ude – men vent ikke for længe
Nåede du ikke at søge om
din folkepension i tide? Heldigvis kan du kan du få den udbetalt med tilbagevirkende kraft. Men her skal du
holde tungen lige i munden – du kan senest søge om din folkepension den 10. i den femte måned, efter at du nåede
folkepensionsalderen. Et eksempel: Hvis du har ret til pension fra 18. januar og søger senest den 10. juni samme år,
vil du få udbetalt din folkepension fra februar og frem. Søger du senere, kan du stadig få udbetalt din folkepension
– men ikke med tilbagevirkende kraft.
NB: Vær opmærksom på, at det personlige tillæg og andre ydelser, du kan
få som folkepensionist, ikke kan udbetales med tilbagevirkende kraft. Det er med andre ord en god ide at søge i
tide.
3. Du kan udskyde din pension, hvis du vil arbejde videre
Måske har du slet
ikke lyst til at gå på pension, når du fylder 65 år? Hvis du gerne vil fortsætte med at arbejde, kan du vælge at
udskyde din folkepension. Det kræver blot, at du arbejder minimum 750 timer om året – altså ca. 14 timer om ugen i
gennemsnit. Når du bliver længere på arbejdsmarkedet, har det den fordel, at du kan få udbetalt mere i folkepension
resten af livet.
Se reglerne for at udskyde din folkepension på borger.dk
4. Når du har andre indkomster, kan din folkepension blive mindre
Hvor meget får du ind på
kontoen hver måned, når du får udbetalt din folkepension? Det spørgsmål vil du sikkert gerne have svar på. Men der
er ikke kun ét svar – for beløbet afhænger af, hvordan du i øvrigt skruer din økonomi i pensionsårene
sammen.
Folkepensionen består nemlig af et grundbeløb og et pensionstillæg – og hvis du eller din ægtefælle/samlever har andre indkomster ved siden af din folkepension, kan der ske modregninger i dit pensionstillæg.
Flere typer af indkomster har indflydelse på, hvor stort et tillæg, du får bl.a. udbetaling af løbende pensioner, positiv kapitalindkomst og aktieudbytte/aktieindkomst. Du kan se hele listen her.
Undgå modregninger i din folkepension – Tal med os
Pension kan være et indviklet område at overskue alene. Med en god rådgiver ved din side kan du sikre dig den bedst mulige økonomi. Som kunde i Danske Bank får du tilbudt en gratis samtale om pension, før du træder ud af arbejdsmarkedet.
Det er en særlig god ide at tale med en rådgiver, hvis:
- du stadig arbejder, mens du får folkepension
- din ægtefælle eller samlever stadig arbejder
- du får udbetalt ratepension eller livrente ved siden af folkepensionen
- din ægtefælle eller samlever får udbetalt ratepension eller livrente
- I har andre indkomster og vil vide, hvordan de påvirker folkepensionen og de øvrige ydelser, I kan få som folkepensionister (fx helbredstillæg og boligstøtte)
Hvordan skal din pension planlægges?
Som kunde i Danske Bank kan du få en gratis samtale om pension.