Vil du bo i et bæredygtigt hus? Kopier Dennis og Louises ideer
Dennis og Louise har bygget et certificeret bæredygtigt hus. Kom med ind i det nye hus – og pluk de bedste ideer, hvis du også vil bo bæredygtigt.
Villa Grenaa er bæredygtig fra yderst til inderst
Dennis og Louise har bygget et bæredygtigt hus. Faktisk så bæredygtigt, at det er blevet verdens første PEFC-certificerede og Danmarks første DGNB-certificerede familiehus.
Hvis du ikke er ekspert i certificeringssystemer, så betyder det kort sagt, at alt træ i huset er fra bæredygtige skove, og at social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed er vægtet højt i hele byggeriet. Fra yderst til inderst.
Ved første øjekast ligner Dennis og Louises sorte træhus dog et helt almindeligt hus. For parret ville have et bæredygtigt hus, der var godt for miljøet og klimaet – men – huset skulle også være i høj kvalitet, lækkert at bo i og – ”ikke for hippieagtigt”.
Her kan du komme med indenfor i det bæredygtige hus og høre Dennis fortælle om huset. Læs også med nedenfor, hvor Dennis deler 5 ideer til andre, der vil bo mere bæredygtigt: