Før fødslen
Børn er vidunderlige, men de koster også penge. Alt fra bil til barnevogn og babytøj påvirker budgettet. Vi har samlet de seks ting, der betyder mest for din økonomi, når du skal have et barn.
-
1. Barsel
Barselsorlov er én af de dyreste poster for småbørnsfamilien og kan nemt betyde, at du mister flere tusinde kroner hver måned. Hvis din arbejdsplads ikke giver dig løn under barslen, kan du få barselsdagpenge, men det vil være et lavere beløb end din normale løn. Er du fuldtidsansat, kan det betyde, at din indkomst efter skat bliver næsten halveret, og hvis du er selvstændig eller arbejdsløs kan der gælde helt andre regler for dig.
Hvad barslen betyder i kroner og øre for dig og din familie afhænger også af, hvordan I fordeler orloven mellem jer.
Du kan læse mere om barselsreglerne i Danmark på Borger.dk og om barselsdagpengesatserne på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside. Tjek også din arbejdsplads for at høre, hvilke regler der gælder for dig.
-
2. Vuggestue og dagpleje
Vuggestue eller dagpleje er en anden ret betydelig post i budgettet. En vuggestueplads i en gennemsnitskommune koster i 2016 ifølge Danmarks Statistik 2.878 kr. om måneden fra barnet er 1 til 3 år, hvis du skal betale fuld takst. Men prisen svinger fra kommune til kommune og afhænger også af, om du evt. kan få søskenderabat, og om du har ret til hel eller delvis friplads.
-
3. Hjemmet
Familien vokser, og det samme gør måske behovet for mere plads, smartere indretning eller ganske enkelt helt nye omgivelser. Hvis du skal bygge til eller finde en ny bolig, kan du let komme til at stå i en helt ny økonomisk situation.
Byg om, byg til eller køb nyt?
Der er mange muligheder, hvis du ønsker at låne penge til boligen. Lad os se på mulighederne sammen.
Tal bolig med os - book et møde -
4. Udstyr
Udstyr er måske én af de poster i budgettet, der kan variere allermest alt efter smag, behag, ønsker og vaner. Men i gennemsnit anslog førstegangsforældre ifølge en undersøgelse fra YouGov lavet til Penge- og Pensionspanelet i 2015, at de havde brugt 13.761 kr. på babyudstyr de første seks måneder af barnets liv.
Heldigvis falder udgifterne ikke på én gang. Barnevogn og puslebord kan være dyrt at købe, men udgiften rammer dig kun én gang. Andre ting som bleer, sutter og tøj er til gengæld udgifter, du skal tage højde for i flere år fremover. -
5. Transport
Transport er måske ikke det første, du tænker på, når du skal have baby, men familieforøgelse kalder ofte på helt nye transportbehov – særligt, når du skal have en travl hverdag til at gå op i en højere enhed.
Ifølge Danmarks Statistik bruger danske gennemsnitsfamilier med børn 4.996 kr. om måneden på udgifter til bil. Hvis de foretrækker tog, bus og cykel, falder udgiften til 377 kr. om måneden.
Hvis du vælger cyklen frem for bilen, er der altså mange penge at spare. Men så kan du til gengæld overveje, om du vil investere i en ladcykel, eller om et barnesæde er nok. -
6. Opsparing
Der findes ingen fast regel om, at du skal spare op til den kommende familieforøgelse. Men generelt kan man sige, at du bliver ramt på økonomien dobbelt hårdt. Dine udgifter vil nemlig stige, samtidig med at dine indtægter – i hvert fald under barselsorloven – vil falde. Det kan derfor være en god idé at spare op, så økonomien ikke bliver alt for stram, når baby kommer til verden.
Brug for at skabe mere luft i budgettet?
Det kan være en god idé at spare op, når du skal have barn. Lad os se på din økonomi sammen.
Book møde