Kort fortalt

  • Kvinder tvivler for meget – og investerer derfor for lidt.
  • Du behøver ikke være ekspert for at investere.
  • Hellere investere mindre beløb end slet ikke at investere.
  • Spred risikoen – og lad tiden arbejde for dig.

TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering her 

Undersøgelser viser gang på gang, at kvinder generelt investerer mindre end mænd. Samtidig halter kvinder også bagefter i forhold til at tage risiko, hvilket ofte resulterer i lavere afkast.

Der er især tre årsager til, at kvinder tøver med at investere: mange føler, at de mangler viden, nogle tror, de ikke har råd, og andre bryder sig ikke om at tage risiko.

FØRSTE BARRIERE: Hvis vi dykker ned i den første barriere – frygten for at mangle viden – er det vigtigt at understrege, at man ikke behøver at være ekspert i finansielle markeder for at komme i gang.

I dag findes der mange muligheder for nemt at investere. Du kan hurtigt oprette et depot i din netbank, og så kan du komme i gang. Hvis du ikke ved, hvad du skal købe, så kan du starte med at købe et globalt indeks, hvor man så at sige køber verdensmarkedet. Du kan også bruge en slags digital investeringsrådgiver, der ud fra få spørgsmål om risikovillighed og tidshorisont foreslår investeringer og kan klare det hele for dig. Det er også nemt at oprette en månedsinvestering, så investeringerne sker fast hver måned.

Læs mere om Danske Månedsinvestering

ANDEN BARRIERE: Følelsen af ikke at have råd er en anden barriere for kvinder. Men det er en myte, at man skal have store summer for at investere. Du kan komme i gang med små beløb, og det vigtigste er at tage det første skridt, så pengene kan begynde at arbejde for dig. Når kvinder investerer mindre end mænd, er det desværre med til at øge den økonomiske ulighed mellem kønnene.

TREDJE BARRIERE: Hvad angår den tredje barriere, så er risiko en uundgåelig del af det at investere – du kan både vinde og tabe. Kvinder har dog ofte en tendens til at fokusere på alt det, der kan gå galt, og derfor overvurderer de ofte sandsynligheden for negative udfald. Det kan afholde dem fra at investere overhovedet.

Her er det vigtigt at huske på, at du kan minimere risikoen ved at sprede din investering ud på mange forskellige aktier på tværs af regioner og sektorer.

Det er også værd at overveje tidshorisonten for dine investeringer. Jo længere tid du kan lade pengene arbejde, desto mere risiko kan du tillade dig at tage, da du dermed har bedre mulighed for at indhente eventuelle tab. Og jo længere tid du investerer, jo større er sandsynligheden for, at du vinder på dine investeringer. Tiden og ”renters rente” er din ven.

Kvinder og investering

Hvorfor investerer unge kvinder mindre - og hvad betyder det for økonomisk ligestilling?

Nye indsigter viser, at forskellene starter tidligt og på sigt kan påvirke fremtidens økonomiske frihed. Men kønnene kan også lære af hinanden, forklarer vores ekspert i økonomisk trivsel. Læs mere her.

Hvordan investerer kvinder, når de så investerer?

Det er ærgerligt, at kvinder holder sig tilbage fra at investere, for når først kvinder går i gang, er der flere områder, hvor mænd kunne lære noget.

Kvinder er typisk mere langsigtede end mænd, og de er generelt bedre til at holde hovedet koldt ved ikke at handle i tide og utide. Desuden er kvinder gode til at sprede deres risiko, blandt andet fordi de ofte investerer via fonde.

Dog er der et område, hvor kvinder skal passe på, og det er med deres meget store såkaldte home bias. Mændene har også en tendens til at foretrække danske aktier, men ikke i helt samme omfang.

Forkærligheden for danske aktier kan hænge sammen med en følelse af, at de er mere sikre, fordi de er velkendte. Kvinder føler måske, at de tager mindre risiko ved at investere i danske aktier, men det er en falsk tryghed. Man løber en unødvendig stor risiko ved kun at investere i få aktier, og en bred geografisk spredning er afgørende for at opnå lavere risiko og et bedre langsigtet afkast.

Investering er for alle!

Kvinder har alt at vinde ved at kaste sig ud i at investere. Det handler om at lægge tvivlen på hylden og tage det første skridt – hvor lille det end måtte være. På den måde skaber du mere økonomisk frihed for dig selv på sigt. Investering er for alle.

Så kom i gang, og hellere i dag end i morgen!

Det behøver ikke være svært at investere

Du bestemmer, hvordan og hvor meget du vil investere – og vi gør det nemt og hurtigt at komme i gang. Prøv vores guide til at vælge investering og beregn dit potentielle afkast. Få dit afkast til at arbejde for dig.

Kom i gang her

Meget mere om investering?


Top 10-lister, inspiration, indsigter, guides og gode råd.

Få meget mere om investering lige her

Bemærk, at investering altid indebærer risiko, og du kan tabe det investerede beløb. Dette materiale udgør ikke en investeringsanbefaling.