Del

Mange boligejere udnytter de lave renter

27 procent af boligejerne har i dag et F5-lån. Det viser nye tal fra Realkredit Danmark. Dermed udnytter mange boligejere fortsat de ekstremt lave renter til at sikre deres boligøkonomi mange år frem.

En dugfrisk opgørelse fra Realkredit Danmark viser, at 8 ud af ti boligejere i øjeblikket vælger enten F5-lån eller fastforrentede lån. Fordelen er, at boligejerne dermed kender renten på deres realkreditlån på længere sigt. Det er efterhånden en velkendt tendens, men især i fjerde kvartal i 2017 steg interessen for F5-lån markant. Ifølge opgørelsen fra Realkredit Danmark tog næsten 40 procent af boligejerne et F5-lån i denne periode, hvilket er langt flere end for nogle få år siden, hvor det var 5-15 procent.  

”Det giver god mening, at boligejerne fortsat binder renten flere år frem, for det er en utrolig billig måde at forsikre sig mod fremtidige rentestigninger. Det er med til at sikre tryghed om boligejernes økonomiske situation”, siger cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig. Han oplyser, at F5-renten i øjeblikket ligger på omkring 0,15 procent.

Stor interesse for nyt lån 
Tallene fra Realkredit Danmark viser også en stor interesse for en ny mulighed indenfor realkredittens verden, FlexLife®, der er et nyt afdragsfrit lån i op til 30 år. Faktisk har hver femte boligejer valgt det nye lån i fjerde kvartal i 2017.

”Det nye lån giver en helt ny fleksibilitet i boligejernes økonomi. Det er ikke længere enten eller i forhold til afdragsfrihed, og du kan selv være med til at bestemme størrelsen på dine månedlige afdrag”, siger Christian Hilligsøe Heinig. 

Flest over 50 år 
Ifølge Danske Banks cheføkonom kræver det nye lån fra Realkredit Danmark en vis portion friværdi i boligen. Og derfor er det heller ikke så overraskende, at især boligejere over 50 år vælger det nye lån. Faktisk er det ifølge Realkredit Danmarks opgørelse næsten 9 ud af ti boligejere, der har valgt Flexlife® i fjerde kvartal i 2017.

”Mange boligejere vil gerne bruge friværdien som et supplement til deres pension, og her giver det nye lån gode muligheder. Det gør det muligt at planlægge økonomien, så bolig- og pensionsplanerne går endnu bedre hånd i hånd og sikrer økonomisk råderum både nu og på sigt”, siger Christian Hilligsøe Heinig. Han tilføjer, at der helt sikkert også er mange ældre boligejere, der ser god værdi i at sikre sig op til 30-års afdragsfrihed, fordi det giver øget tryghed om den fremtidige boligøkonomi.

Vil du vide mere om dine muligheder

Book møde - eller ring på 70 123 456

Andre har også set


Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.