”Børn i dag vokser op i en anden penge-virkelighed, end jeg f.eks. selv gjorde i 1980’erne. Pengesedler er i stor stil skiftet ud med kortbetalinger og swipes i Mobilepay, og det ændrer forudsætningerne for den måde, børn lærer om penge på.”
Anne Juel Jørgensen,
Chef for financiel trivsel i Danske Bank
Hun giver et eksempel:
”Det kan være svært at forstå den præcise værdi af penge, når kontanter fylder mindre og mindre. Når vi ikke kan pege på en femmer og en tier og fortælle, at guldmønten er mere værd end sølvmønten. Eller når vi ikke kan vise den simple forskel i størrelsen på en tier og en tyver,” siger hun.
Hvordan lærer vi bedst vores børn at forstå penge i det digitale pengelandskab, der binder vores samfund sammen?
Det kræver, at vi – der var den igen – også selv tilpasser vores måde at dele erfaringer og viden om penge videre til de næste generationer. Og at vi helst begynder, mens børnene er små. Måske også mindre, end du som forælder gætter på.
”Vi ved fra forskning og undersøgelser, at pengevaner dannes tidligt i livet, og at dårlige pengevaner kan få livslange konsekvenser. Faktisk får børn allerede fra tre-årsalderen deres første forståelse af værdi, og det skal vi som forældre bruge til at lære vores børn gode pengevaner,” siger Anne Juel Jørgensen.
Jo tidligere, jo bedre
Jo tidligere børn får erfaring med at håndtere deres egne penge, jo bedre bliver de til det.
”Du kan se pengevanerne som en snebold, der vokser sig større og større, når de unge gør erfaringer med selv at træffe økonomiske beslutninger, når de får faste lommepenge, og især når de når en alder, hvor de kan tjene deres egne penge med et fritidsjob ved siden af skolen. Så får de et sundt forhold til penge og vil med større sandsynlighed udvikle sig til unge voksne med større opsparinger og mindre tilbøjelighed til at låne via f.eks. kviklån og kassekredit,”
Anne Juel Jørgensen,
Børne- og ungechef i Danske Bank
Gode råd til børns pengevaner – opdelt efter alder
Dine børn og unges alder er afgørende for, hvordan du bedst taler med dem og lærer dem om penge og prioriteringer. Her er Anne Juel Jørgensens råd til forældre med børn i forskellige aldersgrupper:



