Tænk lommepenge ind tidligt
Lommepenge kan have stor betydning for udviklingen af børns økonomiske kompetencer. Det er derfor en god idé at tænke lommepengene ind tidligt, allerede når barnet er 7-8 år. 

I 7-8 års alderen begynder børn at få en fornemmelse for penges værdi. De fleste i den alder er derfor modne nok til at få lommepenge og derigennem en førstehånds-forståelse af, hvad ting koster, og hvorfor man ikke bare kan købe det, man gerne vil have. 

Når man begynder at give sit barn lommepenge, er det en god idé at blande sig i, hvad pengene går til. Der kan være stor forskel på, hvornår et barn er modent nok til selv at administrere sine lommepenge og handle på egen hånd. Som forælder bør man derfor sætte en ramme for, hvad lommepengene må bruges på, så de ikke bare ryger til snolder. I takt med at barnet bliver mere modent, kan man gradvist udvide rammen og tildele barnet et større råderum og ansvar for at træffe egne købsbeslutninger.  

Ud over at blande sig i lommepengeforbruget er det også en god idé at sætte lommepengene i system. Til det formål kan man med fordel benytte sig af Fællesskabsmodellen, der er én af fem lommepengemodeller. Modellen indebærer, at der ikke er sammenhæng mellem, hvad barnet får i lommepenge, og hvad barnet skal bidrage med i form af huslige pligter. 

Ved at bruge Fællesskabsmodellen lærer barnet, at alle husstandens medlemmer har en samlet, fælles opgave, der skal løses uden faktura. På den måde er pligter en naturlig del af dagligdagen, mens lommepenge udelukkende bruges som et pædagogisk redskab til at lære barnet at prioritere og spare op. Er barnet i gang med at spare op til en større ting og derfor ønsker at udføre øvrige pligter som f.eks. at slå græsset eller vaske bilen, kan man som forælder godt supplere Fællesskabsmodellen med at give ekstra lommepenge.   

Gør opsparing overskueligt
Vil man gerne motivere sit barn til at spare op, er det en god idé at gøre opsparingen overskuelig, så barnet ikke mister modet. En god måde at gøre det på er at doble opsparingen op. Det betyder, at hvis barnet f.eks. får 150 kr. i lommepenge om måneden og ønsker sig et løbehjul, der koster 600 kr., kan man som forælder vælge at doble op, når barnet har sparet 300 kr. sammen. På den måde skal barnet lægge en personlig indsats, men samtidig ikke vente i al evighed på at få råd til sit løbehjul.   

Når opsparingsmålet er nået, er det vigtigt at rose barnets indsats, fordi det motiverer til at gentage succesen næste gang, der er noget, som står højt på ønskelisten.  

Ud over at barnet lærer værdien af at lægge penge til side, er der også den fordel, at børn ofte har stor glæde af og passer rigtig godt på de ting, de selv har sparet sammen til.

Start samtalen

Lommepenge er ikke kun velegnet til at give børn et førstehåndskendskab til, hvad det vil sige at forbruge, men også et godt udgangspunkt for at have samtaler om økonomi. 

Når man begynder at tale økonomi med sit barn, er det vigtigt, at man gør det løbende og ikke bare en søndag eftermiddag rundt om spisebordet. Der er mange situationer i hverdagen, man som forælder kan benytte sig af. Det kan være, når man er ude at handle, og barnet spørger, hvorfor den ene vare er dyrere end den anden, eller når man kører fra den ene tankstation til den anden for at finde den billigste benzinpris. 

En anden mulighed er -  hvis barnet ønsker sig en bestemt ting - at man sammen undersøger, om den er billigst på nettet eller i fysiske butikker, når der samtidig tages højde for forsendelses-omkostninger og fortrydelsesret. 

Hverdagen er således fuld af situationer, hvor man kan dreje samtalen over på økonomi, penge og forbrug -  det handler bare om at være opmærksom, tålmodig og gribe chancen, når den byder sig.