Hvad er et rentetilpasningslån?
Et rentetilpasningslån er et realkreditlån med variabel rente. Renten kan både stige og falde ved rentetilpasningerne.
Renten tilpasses med aftalte mellemrum på 1-10 år. Mange vælger at binde renten på lånet i tre eller fem år ad gangen (det kender du måske som F3 og F5). På lån med fast rente har du til sammenligning den samme rente i hele løbetiden.
Når du optager et lån med variabel rente, har det typisk en lavere rente end et tilsvarende lån med fast rente. Men du skal have luft i budgettet – for stiger renterne hen ad vejen, så skal du af med flere penge hver måned. Til gengæld bliver dit lån billigere, hvis renterne falder.