En god bank-tommelfingerregel er, at man bør tjekke og opdatere sit budget, hver gang der sker ændringer i ens økonomi. De klassiske eksempler er ny bolig, nyt job og den slags – men der er også mange andre lidt mindre anledninger, siger Mette:

”Nytår er jo tid til nye vaner, og de påvirker ofte budgetkontoen. Så hvis du melder dig ind i et fitness-center eller starter en opsparing, så sørg for, at det bliver afspejlet i dit budget. Så kan du se, hvad det betyder, hvis du hver måned fx skal betale 400 kroner for et medlemskab eller lægge 2.000 kroner ind på en opsparing.”

”Det er generelt en god ide altid at tjekke, om alting stemmer på din lønseddel. Passer din løn og dine tillæg, din pension, din ferie og så videre? Og kommer du i tvivl, så tjek, om detaljerne matcher din ansættelseskontrakt,” fortæller Mette. 

Er du boligejer, er der ekstra god grund til at tjekke lønsedlen grundigt efter. Mette forklarer:

”Din lønseddel i januar bliver den første efter ændringen af den måde, som boligejere betaler deres ejendomsskat. Tidligere har du typisk betalt den to gange om året direkte til kommunen ved hjælp af girokort. Fremover sker det automatisk over din skat,” siger hun og påpeger, at ændringen har en lille effekt på din samlede privatøkonomi. 

”For det første kan du som boligejer fjerne den post i budgettet, der normalt går til at betale ejendomsskatten. Og for det andet vil du måske opleve, at din månedlige lønudbetaling bliver lidt mindre, fordi noget af den altså går til at betale ejendomsskat. Derfor bør man opdatere disse to poster i sit budget: Fjern betalingen til ejendomsskatten, og ret den månedlige indkomst, så du får et så retvisende billede som muligt.”

Præcis som ændringer i livet påvirker dit budget, kan de også påvirke de behov, du har for at være forsikret. Og så kan der desuden være mulighed for at opnå en økonomisk fordel ved at skifte til et andet forsikringsselskab. Derfor anbefaler Mette, at du tjekker dine forsikringer én gang om året:

”Der kan ske meget på et år, så gør det til en vane at gennemgå dine forsikringer én gang om året. Og hvorfor ikke her ved nytårstid, hvor der alligevel er andre anledninger til at tjekke budgettet igennem?”

Tip: De fleste banker samarbejder med et forsikringsselskab, som kan give dig nogle fordele som kunde. Så et godt sted at starte er at spørge din bank

Streamingtjenester, abonnementer, medlemskaber – mange bække små kan hurtigt gøre en stor budget-å. Derfor anbefaler Mette en frisk nytårsrengøring af dine faste månedlige betalinger.

”Prøv gerne at være lidt kritisk. Er der abonnementer eller medlemskaber, du ikke har brugt et par måneder, så spørg dig selv, om du stadig har brug for dem, eller om du kan spare pengene eller bruge dem på noget andet – fx på at booste en opsparing eller starte en månedsinvestering,” siger Mette.

Og husk: De fleste streamingtjenester og lignende services er nemme at aktivere igen, hvis du fortryder.

Mette runder af med et klassisk bankråd: Spar penge op. Men hvor meget og hvordan afhænger blandt andet af din personlige økonomiske situation, og hvad du sparer op til. Derfor anbefaler Mette også, at du gør din opsparing til et personligt og gennemtænkt foretagende:

”Nogen sparer op til at købe en bolig, nogen til en jordomrejse og nogen til at sende ungerne på efterskole. Uanset dit mål, så regn ud, hvor meget du skal lægge til side hver måned for at få det til at ske – og tjek så i dit budget, om og hvordan du kan finde de penge,” siger hun.

Udover de konkrete drømme eller mål, du sparer op til, er der også andre faktorer, der er værd at tage med i dine overvejelser om opsparing:

”Det er generelt en god ide at have en opsparing til uforudsete udgifter eller situationer som fx hvis vaskemaskinen går i stykker eller du mister dit arbejde. Har du mange økonomiske forpligtelser som afvikling af lån og udgifter til bil og bolig, skal du nok have en større opsparing, end hvis du er studerende uden gæld og ejerbolig,” slutter Mette.