Farvel barndomshjem: 5 gode råd til økonomien

Alexander Wullf og Peter Hertz er henholdsvis 26 og 27 år og forfattere til bogen ”Boost din økonomi”, som er særligt rettet mod unge.

De ved begge godt, at økonomi kan være en søvndyssende affære, som derfor skal formidles i et let fordøjeligt sprog, så man uanset alder kan forstå, hvad der skal til for få helt styr på pengene. De ved også, at de fleste unge er allergiske overfor løftede pegefingre. Vi har bedt dem om fem gode, økonomiske råd, som de gerne selv ville have haft med sig, da de flyttede hjemmefra.

Hold styr på dine papirer
”Langt de fleste dokumenter og breve får du digitalt og de samles automatisk i e-boks, og dine skattepapirer hos Skat. Men de øvrige papirer, der endnu kommer i papirform med posten, bør du naturligvis også holde styr på. Et godt, måske lidt old school redskab er et ringbind og faneblade. Når du så modtager breve eller kvitteringer på print, sætter du disse i mappen. Du kan også scanne papirerne ind eller tage et billede af papirerne – og uploade dem til e-boks eller andre digitale arkiver i Dropbox eller ’skyen’, så det er samlet.” 
"Det er ikke raketvidenskab. Men hvis din cykel bliver stjålet, eller colaen lander i den bærbare en nat, mens du skriver på en vigtig aflevering , så er det virkelig praktisk at kunne finde garantibeviser og forsikringspolice hurtigt. Ikke under pizzabakkerne eller krøllet sammen under sengen. Den vane ville jeg selv gerne have haft med fra start”, siger Peter Hertz.

Tip: Se her, hvordan du uploader dokumenter til e-boks

Læg et budget
”Det er utrolig nemt at sige og ender ofte med at blive en af de der belærende sætninger, som ens forældre slynger af sted. Problemet er, at mange unge ikke ved hvad de helt konkret skal bruge budgettet til, så det ender ofte med at blive noget man laver – bare for at lave det. Sådan havde jeg det selv.” fortæller Alexander Wulff.

”Derfor er det en god idé, at hjælpe med budgettet i stedet. Et godt sted at starte er at opliste indtægter og variable udgifter (mad, tøj osv.) På den måde får man et overblik over hvor mange penge der er tilbage til husleje og dermed hvor dyrt man kan sætte sig – det er essensen af hvad et budget bør bruges til. En faldgrube mange unge falder i er, at de finder en for dyr lejlighed, som de får det til at passe til budgettet ved at være alt for optimistiske omkring de variable udgifter. Det kan hurtigt ende som en ond spiral, hvor overtrækket bare vokser måned for måned.”

Det er altid lækkert, hvis regnestykket går i plus. Men det gør det ikke altid i første hug. Tit overrasker særligt de ’uforudsete udgifter’ ved at koste mere, end man regner med. Ting, der bare er hjemme hos mor og far: Toiletpapir, rengøringsmidler, mad, el. Budgettet er derfor heller ikke nok i sig selv.”

”Det er mindst lige så vigtigt at lære at prioritere, hvad der er vigtigst, for at få budgettet til at gå op. Om man skal dele lejlighed med andre, få et studiejob, gå med i en madklub eller andet. Derudover er det virkeligt vigtigt du husker at afsætte penge til poster som cykelpunktering, rejser, gaver og tandlæge, så du ikke ender med at låne dig til forbrug. Og fald endelig ikke i de dumme forbrugslån. Det kan aldrig betale sig”, lyder det fra samstemmende fra Alexander og Peter.

Værktøj: Kom nemt i gang med budgetlægningen med dette budgetskema

Artikel: Del og få mere ud af dine penge

Licens er noget, alle skal betale
”Det her punkt er ikke super sexet. Det ved vi godt. Men mange unge ved ikke, at de skal betale licens. Bor man sammen med en ven eller flere, så skal man stadig betale hver især. Det er kun kærester, som bor sammen, der slipper med en gang licens. Så læg licensen ind i budgettet med det samme. Det er bedre, end at licensbetalingen vælter budgettet, når licensmanden pludselig står uanmeldt i døren med en stak girokort.”

Mad på lager
”Hvis du altid har basisvarer i fryseren og skabene, så er det lettere at lade være med at købe junkfood på vejen hjem. Eller at ende i Netto-køen dagligt, fordi du ikke har noget i skabene. Om du køber øko, palæo eller lever af parisertoast og ostepops, er klart dit eget valg. Men med et lager af f.eks. dåsetomater, bønner, leverpostej og knækbrød osv. kan du slippe for at købe stort ind, hver gang du handler og nøjes med at tø noget op eller spæde til i dagligdagen.”

Sæt dig ind i, hvor meget du må tjene
Det her er ekstremt vigtigt at være opmærksom på, da der er en grænse for hvad du må tjene ved siden af din SU. Tjener du for meget, skal du betale noget af din SU tilbage året efter. Da vi skrev bogen, satte vi os ned og lavede nogle regnestykker på hvilken økonomisk effekt det har at tjene for meget, og vi blev næsten lamslåede over resultaterne. Man ender nemlig med en beskatning på ca. 82 % af ens indkomst, selvom man husker at melde SU’en fra. Glemmer man at melde SU’en fra, ender man med en beskatning på svimlende 112 % - og så har man faktisk betalt for at gå på arbejde. Grunden til at mange ikke er opmærksomme på det her er, at trækprocenten ikke ligefrem fremgår af ens lønseddel. Men det er det samlede resultat, når man tager den mistede SU med i regning. I bogen forklarer vi det mere uddybende med udgangspunkt i nogle eksempler. Men konklusionen er: Hav styr på din indkomst og vid, hvor meget du må tjene ved siden af.” slutter Alexander Wulff.

Tip: På SU.dk kan du som studerende læse mere om regler for SU