Nu bliver der plads til boligdrømmene

Et usædvanligt hyggeligt rækkehuskvarter på Østerbro i København – der bor Anette Friis Jakobsen og Ole Sørensen. Sådan et sted, hvor børnene spiller fodbold på gaden, alle kender hinanden og der står ladcykler låst fast til træerne langs fortovet.

Siden 1994 har det gamle murstens-rækkehus været rammen om Anettes og Oles liv og de tre døtre, som er født med tre års mellemrum. Men snart er det slut.

Huset er sat til salg, og i stedet flytter parret på hhv. 48 og 50 år til en moderne og nybygget lejlighed i Nordhavnen i København. Tættere på vand, og mere egnet til to mennesker end til fem.

Tip: Boligtanker? Find en ny bolig, der passer til din økonomi

Ikke længere så knyttet til kvarteret
Idéen til at flytte spirede allerede frem for tre-fire år siden.  Men da faldt den ikke i god jord hos døtrene.

”Vi kunne overhovedet ikke nævne det ved middagsbordet. Det er jo deres barndomshjem,” siger Ole.  Men nu er den ældste datter på 22 flyttet hjemmefra, den mellemste på 19 er ude at rejse og den yngste er på efterskole.

Anette fortæller: ”Der har været et kæmpe fællesskab mellem børnene her på vejen. Men det binder os ikke længere til stedet på samme måde, for de er alle sammen blevet store eller er flyttet hjemmefra.”

”Ja, vi har boet her lige så længe, som vi har haft børn. Nu har vi brug for at prøve nogle andre stier,” siger Ole.

Lettere at løbe en risiko
Parret har et afdæmpet forhold til forbrug og materielle goder. I mange år havde de f.eks. ikke en bil. De har lån, der er fastforrentede eller med et renteloft, og de har haft en ekstra forsikring på tab af erhvervsevne. De har i det hele taget regnet mange år frem i tiden og ved, at de har råd til at blive i den nye lejlighed, - også når de går på pension.

Artikel: Det er nu du skal se på din pension

Men de senere år er parret blevet mere villige til at løbe en risiko. De har brugt friværdien i rækkehuset til at investere i en forældrekøbslejlighed til døtrene, der godt nok ikke koster dem noget i det daglige - og et hus i Spanien.

”Vi har i rigtig mange år arbejdet steady, haft et moderat forbrug og levet regelmæssigt og stille og roligt.  Og jeg syntes, det var ret vildt at købe et hus i Spanien.  En ekstra ejendom og så i et andet land! Men det satte ligesom noget i gang hos os. At vi faktisk ikke behøver at eje huset her og gøre, som vi plejer,” fortæller Anette.

Ole supplerer: ”Vores risikovillighed har ændret sig, fordi børnene er så store. Det er bare os to, det går ud over, hvis det går galt. Det ødelægger ikke noget for dem.”

Anette griner og siger: ”Nej, det ødelægger kun vores egen alderdom. Men vi kan også nemmere selv spænde bæltet ind, hvis det går galt!”

Artikel: Sådan hjælper du dit barn ud på boligmarkedet

Får flere penge i hverdagen
Alle tre døtre er pt. væk fra hjemmet, og  Ole og Anette kan tydeligt mærke, at det betyder meget for deres  daglige forbrug. Men eftersom den yngste datter er på efterskole til en udgift på 6.000 kroner om måneden, går det cirka lige op med de sparede penge. 

Ikke desto mindre står det tydeligt for dem, at de om få år, når de ikke længere har det økonomiske ansvar for nogen af deres døtre, får et væsentligt større rådighedsbeløb i hverdagen.

”Alene de penge vi ikke kommer til at bruge på mad. Her sparer vi mindst 1.500-2.000 kroner pr. barn. Og så er der tøj og mobiltelefoner… og det er virkelig dyrt at tage på ferie med fem, ” siger Ole.

En luns af frihed
Hvad skal de ekstra penge bruges til, når den tid kommer?

”Ja, måske til at betale af på de der afdragsfrie lån. Vi valgte jo helt bevidst at sige, at når vi har en familie, så vil vi bruge pengene på dem – og satte afbetalingen på hold,” siger Ole.

”Jeg kan ellers godt finde på noget at bruge dem på,” siger Anette smilende. På væggen i deres køkken hænger et stort verdenskort, som afspejler familiens rejseglæde.

”Det ville da være dejligt at have mere end 14 dage til at vandre i Nepal, ” siger Ole og fortsætter: ”Man kunne da også at overveje at bruge nogle af pengene på at købe sig fri, så man ikke skulle arbejde så meget.  Jeg har det svært med det danske vintermørke, så jeg kunne godt tænke mig at købe mig til tre ugers fri hver vinter.”

”Ja. En luns af frihed ” siger Anette.

Og så er der jo også endnu en vigtig økonomisk beslutning at tage stilling til:

”Ja, hvor mange penge skal vi bruge på at støtte vores børn fremad?" spørger Ole. Og det er ægteparret endnu ikke helt afklarede i forhold til.