”Vi betaler vores fællesudgifter fra en fælles budgetkonto. Men resten af vores penge kan vi bruge, som vi vil. Det kan vi ret godt lide begge to,” fortæller Alina Alta om den måde, hun og kæresten Oskar Tranum har indrettet deres økonomi.
Og parret er ikke de eneste, der ønsker en mere moderne økonomi. En ny YOUGOV-undersøgelse viser, at en stor del af danskerne ikke ønsker at indrette deres økonomi som én fælles pulje, som man ellers karakteriserede fællesøkonomien førhen.
Men fællesøkonomi kan også sagtens indrettes på andre måder, lyder det fra cheføkonom Las Olsen i Danske Bank.
”Når man vælger at bo sammen, har man altid en grad af fællesøkonomi. Man har jo i hvert fald en fælles bolig og i praksis også andre fælles ting så som møbler og maden i køleskabet. Men hvor langt man synes, at fællesskabet skal gå, er meget individuelt.”
Økonomiske modsætninger
Første gang Alina Alta og Oskar Tranum måtte tage en mere fælles beslutning om deres økonomi, var da de skulle købe deres første bolig. Fra at have boet til leje og betale hver sin del af huslejen, blev det hele nu mere forpligtende.
”Vi mødtes med banken og talte om, hvor meget vi kunne låne hos dem. Det betød, at vi også måtte lægge vores økonomi frem hver især. Det var egentlig nemt nok. Det svære var at blive enige om, hvilken låntype vi skulle vælge. For vi har ret forskellige forhold til penge," fortæller Oskar Tranum.
Bankrådgiveren lod parret vide, at deres samlede økonomi var stærk nok til, at de sagtens kunne afdrage på lånet med det samme.
”For mig lød det meget tiltalende. Jeg har det klart bedst, når kontoen er i plus, og når jeg ikke skylder noget,” siger Oskar Tranum.
Har vi begge to råd?
Parret endte alligevel med at vælge et lån med afdragsfrihed. For Alina Alta betød det nemlig, at hele hendes indtægt ikke endte med at gå til lejligheden.
”På det tidspunkt tjente jeg en del mindre end Oskar. Og vi havde ikke fællesøkonomi på den måde, som beregningen gik ud fra. Rådgiveren regnede på, hvor meget vi samlet havde tilbage på en måned. Men ikke på hvor lidt jeg ville ende med at have til mig selv. I dag har vi stadig hver sin økonomi. Jeg tjener dog mere end før, så nu er det mere realistisk at afdrage på lånet. Og så har vi begge mere til os selv," siger hun.
Las Olsen råder alle par, som køber bolig sammen, til at overveje at tale med en juridisk rådgiver om, hvordan de sikrer sig selv og hinanden økonomisk. Især hvis de ikke er gift.
”Det er ikke særlig romantisk at tale om, at man kan dø i morgen, miste sit job eller lignende, men hvis papirerne er i orden, slipper man for at tage stilling til det, hvis man pludselig står i sårbar situation. Par går jo ind i mellem fra hinanden. Så det er vigtigt at tage stilling til, hvad der er mit og dit i vores fælles liv," lyder rådet fra Las Olsen.
Nej tak til fornuftægteskab
Alina Alta og Oskar Tranum fik da også rådet om at sikre sig selv og hinanden, da de købte ejerlejlighed. Bankrådgiveren nævnte også fordelene ved at gifte sig.
”Men vi ville altså ikke giftes, fordi banken syntes, det var praktisk. Det er ikke romantisk. Vi har dog aftalt, at vi skal have et møde med en advokat, hvor vi tager stilling til, hvad der skal ske med lejligheden, hvis vi skulle gå fra hinanden – eller hvis en af os skulle komme ud for en ulykke,” siger Oskar Tranum.
”Det er måske heller ikke så romantisk, men det er en god idé og et godt råd, som vi følger," slutter Alina Alta.
Tre typiske måder at indrette fællesøkonomi på
- At man som par lægger alle de penge, som man hver især tjener i én pulje og bruger dem i fællesskab.
- At man som par deler fællesudgifterne lige over og beholder resten af ens løn hver især.
- At man som par deler fællesudgifterne i forhold til indtægt, så begge parter har lige meget til overs.
Om parret
Alina Alta, 25 år.Arbejder som projektleder på et kommunikationsbureau i København.
Oskar Tranum, 25 år
Arbejder som bygningskonstruktør i en arkitektvirksomhed.
Parret flyttede sammen i 2013 i en lejebolig og købte deres nuværende lejlighed sammen i juni 2015.
