Del

Fællesøkonomi – 4 måder at skære kagen på

Det er dejligt at være fælles. Om kærlighed, madlavning og gardinvalg. Men hvad med økonomien? Hvor meget skal I så være fælles om – og hvordan? Her får du 4 af de mest udbredte at skrue jeres fælles økonomi sammen på. 

Tidligere betød fællesøkonomi næsten altid, at man samlede alle familiens penge i én pulje. Sådan er det ikke længere. Ifølge en YOUGOV-undersøgelse ønsker en stor del af danskerne ikke at indrette deres økonomi som én fælles pulje. 

Det er jo også ret praktisk, at den bedre halvdel ikke kan se, hvor julegaven er købt henne. Og måske har I vaner eller forbrugsmønstre, som det giver mening at holde adskilt – f.eks. cykelgrej, cigaretter eller computerspil.

4 måder at dele økonomien på
Heldigvis kan fællesøkonomi indrettes på flere forskellige måder, lyder det fra cheføkonom Las Olsen i Danske Bank.

”Når man vælger at bo sammen, har man altid en grad af fællesøkonomi. Man har jo i hvert fald en fælles bolig og i praksis også andre fælles ting så som møbler og maden i køleskabet. Men hvor langt man synes, at fællesskabet skal gå, er meget individuelt.”

De 4 måder at dele økonomien på

Hvor fælles skal jeres økonomi være?

  • 1. Fællesøkonomi

    1. Fællesøkonomi

    Her går jeres løn går ind på én fælles konto. Mange vælger at have hver sit kort til kontoen og ganske enkelt betale alle udgifter fra samme sted. Andre par vælger at udbetale et beløb fra fælleskontoen til to separate konti som en slags lommepenge. 
  • 2. Solidarisk økonomi

    2. Solidarisk økonomi

    I har en fælles konto til fællesudgifter, hvor I hver indbetaler en procentdel af jeres løn. Eksempelvis ryger 50 % af jeres løn ind på kontoen til fælles udgifter og opsparing. Resten beholder I selv. Så hvis du tjener mere end din partner, bidrager du også med mere til fælleskontoen.

    Lad os tage et eksempel: Lise og Benjamin bor sammen. Lise får udbetalt 24.000 kroner om måneden, mens Benjamin får 20.000 kroner. De aftaler, at de hver indbetaler 50 % til deres fælles konto. Lise betaler altså 12.000 kroner og Benjamin 10.000 kroner.

    Det ser sådan her ud:


    LiseBenjamin
    Udbetalt løn24.000 kr.20.000 kr.
    50 % til fælleskonto12.000 kr.10.000 kr.
    50 % til eget brug12.000 kr. 10.000 kr.

     

     


  • 3. Semi-adskilt økonomi

    3. Semi-adskilt økonomi

    Her indbetaler I hver et fast beløb til jeres fælles konto til at dække jeres fælles udgifter og opsparing. Resten af din løn har du for dig selv. Tjener du mere end din partner, har du altså flere penge til eget forbrug og opsparing.

    Vi lader lige Lise og Benjamin fra før benytte denne model. De aftaler at sætte 10.000 kroner ind hver på fælleskontoen om måneden. Derfor har Lise efterfølgende 14.000 kroner til sig selv, mens Benjamin har 10.000 kroner.

    Nu fordeler pengene sig i bunkerne på den her måde:


    LiseBenjamin
    Udbetalt løn24.000 kr. 20.000 kr.
    Fast beløb til fælleskonto10.000 kr.10.000 kr.
    Resten til egen opsparing14.000 kr.10.000 kr.
  • 4. Adskilt økonomi

    4. Adskilt økonomi

    Her har I ingen fælles konto at betale jeres udgifter fra. Nogen laver klare aftaler for, hvem der betaler hvad. Andre skiftes til at betale regningerne. Eller også gennemgår parret sidst på måneden alle regninger og udlæg og udligner differencen, hvis den ene part har haft flere udgifter end den anden.
Hvordan gør bankrådgiveren?
Vi har spurgt en bankrådgiver om, hvordan hans egen økonomi ser ud derhjemme. Ikke fordi det nødvendigvis er den rigtige og mest anbefalelsesværdige løsning for dig – men måske kan det inspirere.

Søren er personlig rådgiver i Danske Bank, og sammen med sin kone har han lavet følgende opdeling af privatøkonomien:

  1. Privat konto: Begge parter har hver sin private konto med tilhørende kort. Kontoen har en kassekredit, som er en slags forsikring, hvis der opstår akut behov, eller den ene part dør.
  2. Budgetkonto: Her går både Sørens og hans kones løn ind hver måned. Og herfra betaler de faste overførsler og udgifter – altså alle betalingsserviceaftaler.
  3. Forbrugskonto: Denne konto betaler alt forbrug i husstanden. Det gælder for eksempel madindkøb, restaurantbesøg, tøj (til både børn og voksne), bilværksted, gaver og så videre.
  4. Opsparingskonto: Hver måned bliver der overført et fast beløb til opsparing fra budgetkontoen.

Husk en privat konto – eller juridisk rådgivning

Når man har mange fælles udgifter, giver en fælles konto selvfølgelig rigtig god mening. Men der er også mange argumenter for samtidig at have i hvert fald én konto hver, som kun I selv har adgang til. 

For skulle ulykken ske, at din partner dør, bliver der lukket for alle fælles konti – også selvom I er gift. Derfor er du lidt bedre stillet, hvis du har en konto, som kun er din, og som altid er tilgængelig for dig.

Cheføkonom Las Olsen råder desuden alle par, som køber bolig sammen, til at overveje at tale med en juridisk rådgiver om, hvordan de sikrer sig selv og hinanden økonomisk. Især hvis de ikke er gift.

”Det er ikke særlig romantisk at tale om, at man kan dø i morgen, miste sit job eller lignende, men hvis papirerne er i orden, slipper man for at tage stilling til det, hvis man pludselig står i sårbar situation. Par går jo ind i mellem fra hinanden. Så det er vigtigt at tage stilling til, hvad der er mit og dit i vores fælles liv," lyder rådet fra Las Olsen.

Andre har også set


Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.