1. Lån kun, hvis din økonomi kan klare det
Vi lægger ud med at være lidt konservative – men det her er vigtigt: Før du låner til forbrug, bør du altid regne på, hvad et lån helt konkret vil betyde for dine månedlige udgifter. Har du råd til at betale dit afdrag inklusive renter? Også hvis der sker noget uforudset med din økonomi?

Tænk også over, om der følger ekstra udgifter med i dit køb. Hvis du fx køber en brugt bil, så husk at regne på, om du har plads i dit budget til fx benzin, forsikring og vedligehold af bilen.

2. Lån kun mindre beløb
Forbrugslån er mest velegnede, når du overvejer at låne et mindre beløb. Har du brug for at låne et større beløb, kan det oftest bedre betale sig at låne på en anden måde end ved at optage et lån til forbrug. Det kan fx være ved at tage et lån i din bolig, hvis du har friværdi.

3. Tag en snak med din rådgiver
Når du søger om et forbrugslån, kan det ske, at din bank eller låneudbyder fraråder dig at oprette lånet. Det råd får du typisk, når udgifterne til lånet vil gøre din økonomi så sårbar, at der er risiko for, at du ender i en uholdbar situation. 
Får du nej til et forbrugslån i din bank, kan banken have andre muligheder for at hjælpe dig. Så tal med din rådgiver og få hjælp til at finde den bedste løsning for dig.

4. Du låner uden at stille sikkerhed 
Når du låner penge til en ny bil eller en bolig, stiller du bilen eller boligen som sikkerhed for, at du kan betale lånet. Sådan er det ikke, når du låner til forbrug. Her bestemmer du selv, hvad pengene skal bruges til – men fordi lånet udstedes uden sikkerhed, er renten typisk højere end på fx et bil- eller boliglån. 

5. Vælg det rigtige lån
Før du søger om et forbrugslån, er det værd at vide, hvad du ellers har af muligheder. Der findes flere forskellige typer af lån til forbrug, og i nogle tilfælde kan det fx være en bedre løsning for dig at få en kassekredit, et kreditkort eller et bevilget overtræk.

6. Brug ÅOP til at sammenligne lån
Når du skal vælge mellem forskellige lån, er det nærliggende at gå efter det med den laveste rente. Men du får et mere retvisende billede, hvis du kigger på ÅOP – det står for årlige omkostninger i procent og inkluderer lånets samlede renteudgifter og gebyrer. 

Når du sammenligner ÅOP, så kig på lån med samme løbetid – fx tre år – og vælg det med den laveste ÅOP. Sammenligner du et treårigt lån med et syvårigt, vil gebyrerne ikke være fordelt ud på samme antal år, og du får ikke et sammenligneligt billede af dine udgifter. 

7. Kig på totalen, før du skriver under
Hvis den månedlige ydelse er det første, du skeler til, når du sammenligner lån – så kan vi godt forstå det. Det er jo ydelsen, du mærker i budgettet, når du optager lånet. 

Men husk også at kigge på de forskellige låns totale omkostninger og løbetid. Selv om en forskel i den månedlige ydelse på 150 kr. ikke lyder af meget, så koster lånet med den højere ydelse dig måske 9.000 kroner mere over fem år.

8. Husk det med skatten …
Har du optaget et lån til forbrug, kan du trække dine renteudgifter fra i skat og få fradrag. Det gælder dog ikke de etableringsomkostninger, du i nogle tilfælde skal betale, når du optager et lån eller en kredit.

Måske kan det betale sig for dig at vælge et lån med en lidt højere rente – hvis det til gengæld ikke har etableringsgebyrer.