Der er blevet klippet sokker over og kastet en hel del med ris i den forgangne måned. August er den tid på året, hvor flest siger ja til hinanden, viser tal fra Danmarks Statistik. 

Når vi gifter os, er det en af livets helt store begivenheder. Det betyder meget for os rent personligt. Men også økonomisk set trækker bruden og gommens ja til hinanden en streg i sandet, lyder det fra Danske Banks privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen.

”Ægteskabet er stadig en god måde at sikre hinanden og børnene økonomisk. Og det bedste råd jeg kan give de nygifte – ud over selvfølgelig at kysse hinanden og nyde hvedebrødsdagene – er, at de skal tage en snak om, hvordan de vil indrette sig, når det kommer til pengene”, siger Louise Aggerstrøm Hansen.  

De flest par har en vis grad af fællesøkonomi, før gifter sig. Alligevel er der flere forhold, der ændrer sig i økonomien, når man bliver ægtefæller – og det er nemmest at tale om det, før det eventuelt bliver en kilde til konflikter, råder hun. 

Tjekliste: I skal giftes – hvad betyder det? 

Det er en vigtig beslutning at blive gift – også økonomisk og juridisk.
Jeres ægteskab har bl.a. betydning for jeres formue, skat, pension, forsikringer, arv og pligt til at forsørge hinanden. 
Vi har samlet ni punkter, som er værd at se nærmere på før og efter vielsen. 

Læs vores tjekliste her

Et råd til bruden – fire øjne på pengesager er bedre end to

Det er så yndigt at følges ad, synger vi ofte i kirken. Men langt fra alle danske ægtepar følges ad hele livet. Faktisk bliver hvert andet par skilt, og selv om det ikke er synderligt romantisk, så bør nygifte par forholde sig til det, mener Louise Aggerstrøm Hansen. 

Her håber privatøkonomen især, at kvinderne vil spidse ører. De er nemlig ikke altid forberedt på, hvordan parrets økonomiske valg stiller dem efter en skilsmisse.  

”Et ægtepar tager mange beslutninger sammen. Man kan fx vælge, at den ene forælder tager en lang barsel eller går på deltid, fordi det er godt for familien – og den forælder er oftere kvinden end manden”, siger Louise Aggerstrøm Hansen. 

Da kvinderne samtidig har tendens til at trække sig lidt fra familiens store økonomiske beslutninger og lade manden være den, der har overblik over boliglån, forsikringer og pension, så kan der vente en ubehagelig overraskelse forude. 

”Når nu mænd også generelt tjener mere end kvinder, så kan det fx ende med, at manden har sparet meget mere op til sin pension end kvinden. Og pensionsordninger deles som udgangspunkt ikke ved en skilsmisse”, siger Louise Aggerstrøm Hansen.    

Læs også: Mest for kvinder – derfor skal du tjekke din pension

Par kan godt vælge at stille hinanden lige på pensionsområdet ved skrive ned i en ægtepagt, at det skal være sådan, forklarer hun. Men det kræver, at de sammen får snakket økonomien igennem og handler på deres ønsker.  

”Det virker nok mere relevant at tale om, hvordan økonomien skal skrues sammen nu og her. Men det er klogt at få talt om, hvad der skal ske, hvis I en dag går fra hinanden”, siger hun. 

Giv økonomien et tjek

Vi kan hjælpe jer med at med at skabe overblik og finde de bedste løsninger.

Tal med en rådgiver i Danske Bank.

Book møde