Når børn er små, er de oftest sammen med deres forældre i forbrugssituationer som i legetøjsbutikken, på restaurant, i supermarkedet eller på ferien. De fleste ting bliver betalt af forældrene, og det er ofte mindre (men særlige) ting, barnet selv køber med sine lommepenge – en bamse, en souvenir, slik eller lignende.
Men når børnene når teenagealderen, gør de flere og flere ting på egen hånd, som også involverer at bruge penge. Og ifølge Anne Juel Jørgensen, der er børne- og ungechef i Danske Bank og netop har udgivet en bog om gode pengevaner for teenagere, er det en essentiel læringsmulighed for de unge:
”Teenagere har brug for mere økonomisk frihed, og derfor kan det være nødvendigt, at du som forælder skruer op for både lommepengene og for det ansvar, der følger med dem, så de forstår, at penge ikke en ubegrænset ressource. En oplagt metode er at stille nogle krav til, hvad det voksende beløb skal bruges til.”
Anne Juel Jørgensen, børne- og ungechef i Danske Bank.
Ifølge Anne er målet i sidste ende at gøre børnene til ansvarlige og selvstændigt tænkende voksne, men det kan være nødvendigt at hjælpe lidt til med administrationen. Hvis du fx aftaler, at din datter selv skal betale for sit tøj, kan I aftale, at en fast del af lommepengene skal lægges til side til netop dette formål.
9 forslag til ting, din teenager selv kan betale for
I 2023 fik danske 14-17-årige teenagere i gennemsnit 342 kroner om måneden i lommepenge. Det viser en undersøgelse, som analysefirmaet YouGov har lavet for Danske Bank. Den viser dog ikke, hvad lommepengene skal dække, så denne del af aftalen med din teenager bør i høj grad være med til at bestemme mængden af lommepenge, påpeger Anne Juel Jørgensen.
Her giver hun 9 forslag til omkostninger og udgifter, som teenagere med fordel selv kan øve sig i at dække med deres lommepenge:
-
Mange teenagere går op i at have det rigtige tøj – så hvorfor ikke lade dem styre det selv? At give din teenager et tøjbudget er en god måde at lære at prioritere.
-
Teenagere vil gerne lave ting med vennerne og uden forældrene på slæb. Så lad dem gerne selv balancere budgettet for biograf- og cafeture og lignende.
-
Hvis teenageren selv skal betale for slik og sodavand, kan det måske påvirke disse vaner i en sund retning. Hvem ved?
-
Næsten halvdelen af alle børn og unge bruger penge på gaming og spil – der ligger en oplagt lektion i selv at administrere disse penge.
-
Hvis din teenager har mange transportudgifter, fx fordi I bor uden for byen, kan det være en idé at tage en snak om, hvem der betaler for rejsekort og eventuelle taxaer.
Transportomkostninger skal jo under alle omstændigheder betales, så det handler ikke om at gøre det til en sur pligt, men til en oplagt øvelse i at forstå penges værdi og formål.
-
Set fra teenagerens perspektiv er en af fordelene ved selv at betale for gaver til venner, kærester og familie, at forældrene ikke længere kan blande sig i det.
-
Præcis som med tøj har mange teenagere meget specifikke ønsker til cremer, makeup, hudpleje og så videre. Derfor er det også oplagt at lade dem betale for det selv.
-
Ferieudgifter kan både gælde souvenirs, sommersnold og aktiviteter på rejsen – men måske er din teenager også begyndt selv at tage på små ture med vennerne? Der er meget god opsparings-træning at hente i selv at betale for den slags.
-
Hvis dit barn vil have andre streamingtjenester end dem, I ellers har derhjemme, kan det passende betales af lommepengene. Det samme gælder andre typer abonnementer.
Første skridt: Læg et lommepengebudget
Listen foroven er naturligvis hverken obligatorisk eller udtømmende. Der kan være mange andre interesser, trends eller forbrugsmønstre, som det kan være mere relevant at kigge på og tale om derhjemme. Og netop samtalen er det vigtigste første skridt, siger Anne Juel Jørgensen:
”Når du vil give flere lommepenge og mere ansvar, er det klogt at tage snakken om, hvor meget der skal gives, hvad pengene skal dække, og eventuelt også hvilke pligter der følger med. Læg fx gerne ud med at tilbyde en forhøjelse af lommepengene under forudsætning af, at din teenager selv dækker flere af sine egne udgifter,” siger hun.
Derfra kan I tage en dialog, hvor barnet selv byder ind, så I sammen når frem til en model og løsning, som alle er enige om, og som I til sidst dokumenterer i et lommepengebudget. Det afviger ifølge Anne Juel Jørgensen fra et normalt budget ved, at man lægger det bagvendt:
”Et klassisk budget består af indtægter, udgifter og opsparing. Og normalt starter man med indtægterne, som man så må tilpasse udgifterne og opsparingen efter. Men med lommepengebudgettet er det en god idé at gå den anden vej: Find først ud af, hvilke udgifter de skal dække, og læg jer derefter fast på, hvor stort lommepengebeløbet skal være,” råder hun.
Ny bog om teenagere og pengevaner
Anne Juel Jørgensen har skrevet bogen ”Giv din teenager gode pengevaner”, som netop er udkommet og kan købes i de fleste boghandler. Den er fyldt med konkrete råd til, hvordan du som forælder kan hjælpe din teenager med at opbygge gode pengevaner.
Snup en plads på vores webinar om lommepenge
MobilePay, digitale abonnementer og online shopping har sendt kontanterne ud på sidelinjen og gjort sparegrisen til en truet dyreart. Så hvordan lærer vi bedst vores børn om værdien af penge?
Tilmeld dig TÆT PÅ om børn, unge og penge tirsdag den 18. marts, hvor Anne Juel Jørgensen og Mette Ahnfeldt Grinsted deler ud af deres viden og gode råd, når vi sender live fra klokken 20:00.
