Tip: Hold øje med særlige meddelelser på årsopgørelsen
Når du logger ind på skat.dk for at se din årsopgørelse, så hold øje med, om Skattestyrelsen har særlige meddelelser til dig. Disse finder du lige under årsopgørelsens resultatet i afsnittet ”Vær opmærksom på” og kan fx handle om manglende oplysninger eller nedsatte fradrag, som er vigtige at reagere på, så din skat bliver beregnet korrekt – både i år og fremover.
Hvis du skal betale penge tilbage
Hvis din årsopgørelse viser, at du skal betale restgæld, har Louise Aggerstrøm Hansen to gode råd:
1. Undgå høj rente ved at betale restskatten så hurtigt som muligt
Hvis du betaler din restskat inden den 1. juli 2025, skal du betale en rente på 5,3 % regnet fra 1. januar til og med betalingsdagen. Det vil altså sige, at du betaler mindre i renter, jo hurtigere du betaler. Du får nemlig heller ikke rentefradrag for denne type renter.
Betaler du først restskatten efter den 1. juli 2025, vil Skattestyrelsen beregne et såkaldt procenttillæg på 7,3 % for det skyldige beløb ind i din skat for 2026.
OBS: Er din restskat på mere end 24.786 kroner, bliver den opkrævet i op til tre rater i august, september og oktober 2025. Skattestyrelsen giver dig besked umiddelbart før, du skal betale en rate.
2: Find ud af, hvad der ”gik galt” – og undgå at gentage det
Hvorfor er du endt med at skulle betale mere i skat, end du måske regnede med? Måske er svaret åbenlyst, eller måske du i tvivl om årsagen til din restgæld.
Du kan eventuelt tjekke denne liste med syv typiske årsager og mulige forklaringer:
Læs mere: Hvorfor skal jeg betale penge tilbage i skat?
Når du kender årsagen, anbefaler Louise Aggerstrøm Hansen at gå ind på din forskudsopgørelse for 2025 og rette den til, hvis der er behov for det. På den måde øger du chancen for at undgå at betale restskat igen næste år.
Hvis du får penge tilbage: Har du overvejet at investere?
Hvis du til gengæld får penge tilbage i skat, har du måske allerede planer for, hvad der skal ske med dem. Måske vil du betale af på gæld eller lave ekstra indbetalinger til din pension?
Har du derimod ikke umiddelbare planer om at bruge pengene her og nu, kan du også overveje at investere dem. Så vil de typisk vokse mere over tid – men som den nuværende markedsuro viser, vil der altid være udsving undervejs. Som hovedregel kræver investeringer en lang tidshorisont.
Seniorstrategen anbefaler en aktiesparekonto
Natalie Setlak er seniorstrateg på investeringsområdet i Danske Bank, og hun har en helt konkret anbefaling til dig; nemlig en aktiesparekonto.
”Med en aktiesparekonto betaler du lavere skat af dit afkast fra investeringer i aktier og aktiefonde end normalt. Samtidig har vi i Danske Bank et særtilbud i øjeblikket, som gør aktiesparekontoen ekstra attraktiv. Vi har nemlig fjernet handelsomkostningerne – det der også kaldes kurtagen – på alle online investeringer på aktiesparekonti indtil den 30. juni 2025,” siger hun.
Som navnet antyder, er investering via en aktiesparekonto en ren aktieinvestering, så du kan overveje at investere i obligationer ved siden af, hvis du gerne vil have en større spredning af værdipapirer.
Du kan læse mere om aktiesparekontoen her.
Vil du investere i aktier, kan du overveje en såkaldt indeksfond med globale aktier.
”En global indeksfond er en tidløs klassiker, hvor du som investor får et afkast på niveau med det generelle markedsafkast, uanset om det så er positivt eller negativt. En global indeksfond giver stor risikospredning på en enkel måde og har omkostninger i den lave ende af skalaen – og det appellerer med god grund til rigtig mange private investorer,” fortæller Natalia Setlak.
Husk, at der selvfølgelig også altid er risiko for tab, når du investerer.