”Hver morgen står vi op til nye overskrifter om Trump, toldkrig, Grønland, Gaza og Ukraine. Verden synes meget usikker, og det frygter forbrugerne,” indleder Louise Aggerstrøm Hansen og peger straks på den såkaldte forbrugertillid som bevis.
Forbrugertilliden er et udtryk for de danske forbrugeres vurdering af deres egen og Danmarks nuværende økonomiske situation og forventninger til fremtiden. Økonomerne og analytikerne følger den nøje, og i februar faldt den til -14,5.
”Det går faktisk helt okay med økonomien”
Men på trods af det kulsorte humør oplevede dansk økonomi i 2024 en vækst på 3,6 procent. Det er det næsthøjeste siden 2006, kun overgået af 2021, hvor væksten nærmest eksploderede som følge af genåbningen efter corona – særligt trukket op af medicinalindustrien med Novo Nordisk i spidsen.
Desuden peger Louise Aggerstrøm Hansen på en række andre positive fremtidsudsigter for danskernes økonomi:
- Lønningerne fortsætter med at stige, og selvom det sker langsommere end sidste år, stiger de stadig hurtigere end priserne.
- Næsten alle lønmodtagere vil opleve skattelettelser i år og forventeligt igen næste år med den nye mellemskat.
- Renteniveauet er relativt lavt og forventes at falde frem til efteråret.
- Boligpriserne stiger på tværs af landet, så værdien af et gennemsnitligt hus forventes at stige med op til en kvart million kroner alene fra starten af 2025 til slutningen af 2026.
- Købekraften nåede i 2024 tilbage til niveauet fra 2021 for flertallet af de privatansatte danskere. For andre grupper sker det først i løbet af i år eller næste år, hvor efterslæbet har været særligt langt for danskere på overførselsindkomster.
Så selvom en del danskeres privatøkonomi stadig er udfordret, peger meget altså på, at det går fremad, og at flere og flere får mere og mere luft i økonomien. Men hvorfor matcher danskernes forbrugsmønstre så ikke de positive tendenser? Louise Aggerstrøm Hansen peger især på tre forklaringer:
-
”Man oplever ikke altid fremgang nær så tydeligt som tilbagegang. De priser, vi for nyligt så stige, falder ikke bare igen. Her er dynamikken nærmere, at priserne stopper med at stige, mens vi så gradvist bliver rigere år for år, hvilket gør prisstigningerne mindre kritiske i vores økonomi. Men på skiltene nede i supermarkedet ser priserne stadig høje ud.”
-
”Storpolitik har normalt ikke voldsom indflydelse på danskernes egen økonomi og forbrug, men krigen i Ukraine ramte mange direkte på pengepungen fx i form af voldsomt stigende energipriser. Og ifølge en ny undersøgelse, som vi har lavet i Danske Bank, er hver tredje dansker bekymret for, at inflationen vil stikke af igen. Men de 10 procent i inflation, som forskrækkede os alle sammen i 2022, er milevidt fra den inflation på 1,5 procent, som vi har for tiden. Og det er også milevidt fra forventningerne hos os økonomer og analytikere. Så chokket sidder stadig i danskerne.”
-
”Mange danskere har et stort behov for at genopbygge deres opsparinger. Der blev tæret gevaldigt på dem, da inflationen steg, og så er det også en naturlig reaktion at ville polstre sin økonomi bedre, når usikkerheden i samfundet vokser. Vores velkendte verdensorden er lidt i opbrud, og det gør mange bekymrede.”
Store opsparinger samler støv – og mister værdi
Selvom uro på den globale scene er noget, vi personligt har svært ved at påvirke, vil svaret for mange være at bremse op og tænke lidt mere på, hvad man bruger sine penge på. Og ifølge Louise Aggerstrøm Hansen har en tydelig lektie fra 2022 for mange været vigtigheden af at have en stor opsparing.
Tal fra Danmarks Statistik viser da også, at danskerne har forholdsvis store kontantbeløb indestående på deres opsparinger i banken. I 2023 havde den gennemsnitlige dansker på 18 år eller derover således 201.218 kroner stående på konti i pengeinstitutter (godt 63.000 i medianen) – og det beløb er steget i 2024, selvom vi ikke har de endeligt bekræftede tal fra Danmarks Statistik.
Og selvom det naturligvis kan være rart at være godt polstret på opsparingskontoen, kan man altså også have for mange penge på kontoen, fortæller Louise Aggerstrøm Hansen:
”Generelt anbefaler vi at have en kontant opsparing, der svarer til 2-3 gange din månedsløn efter skat. Det vil sikre de fleste og sørge for, at du både har til huslejen og til hvis din vaskemaskine eller bil uventet trænger til en reparation. Meget store opsparinger vil omvendt miste værdi over tid, fordi langt de fleste opsparingskonti har en rente, der er lavere end inflationen. Det betyder helt kort fortalt, at pengene på din konto over tid vil blive mindre værd, fordi du på grund af inflationen kan købe mindre for dem i fremtiden,” siger Louise.
Hvem der har for meget og for lidt stående på deres konti afhænger naturligvis meget af hvem man er, hvor man bor og hvor man er i livet. Men ifølge Louise Aggerstrøm Hansen lever godt halvdelen af danskerne op til anbefalingen om en opsparing på 2-3 månedslønne.
”Børnefamilier med små børn har måske en anelse for lidt sparet op, mens de ældre måske har en anelse for meget sparet op,” forklarer hun og understreger straks, at der er tale om en lidt bred generalisering.
Heldigvis er det nemt selv at tjekke, hvordan det ser ud for dig; regnestykket kræver blot et kig på først din seneste lønseddel og så på din kontooversigt.
En opsparing på to-tre månedslønne – og andre gode råd
Rådet om en økonomisk buffer på to-tre gange din månedsløn er et af de seks grundlæggende gode råd, vi giver vores kunder for at sikre et sundt økonomisk fundament. Her kan du se dem :
6 gode råd til din økonomi
Det er en god ide først at etablere et sundt økonomisk fundament ved brug af råd 1, 2 og 3, før du sikrer dig en god balance i din økonomi, med råd 4, 5 og 6.
1. Skab en økonomisk buffer
En økonomisk buffer giver tryghed i økonomien til uforudsete hændelser. Vi anbefaler som udgangspunkt en buffer på 2-3 måneders nettoløn.
2. Tegn en forsikring - hvis der skulle ske dig noget
Lønnen er ofte det vigtigste element for at økonomien hænger sammen. Derfor er det en god ide, at du sikrer dig og din familie ved tab af erhvervsevne eller død.
3. Afdrag på højt forrentet gæld
Du bør som hovedregel altid afdrage dyr gæld som eksempelvis forbrugslån, kassekredit m.m. inden du afdrager på dit boliglån eller sparer yderligere op i din pensionsordning eller i frie midler.
4. Bind ikke alle pengene i mursten
Tilpas din afvikling på boliggælden, så belåningsgraden i din bolig ved pensionering er mellem 40%-60% Det kan skabe fleksibilitet og plads til anden opsparing, f.eks. i pension eller frie midler.
5. Pension giver tryghed på lang sigt
Opsparing til pension kan sikre dig udbetalinger i dit seniorliv. Der kan også være en økonomisk fordel i at indbetale på en pensionsopsparing afhængigt af dine skatteforhold.
6. Frie midler giver fleksibilitet
Frie midler giver fleksibilitet, da pengene ikke er bundet i mursten eller frem til pensionering. Afhængigt af dine skatteforhold kan opsparing i frie midler i nogle tilfælde være et godt alternativ til pensionsopsparing.
De 6 gode råd skal forstås som generelle råd, der kan variere afhængig af kundens individuelle økonomiske forhold. Det er derfor altid en god ide at rådføre sig med sin rådgiver.
Er der noget, vi skal tale om?
Husk, at du altid kan booke et møde med en rådgiver, hvis der er noget, du gerne vil vende med os.
