Ny bolig? 6 tip, når du læser tilstandsrapporten

Måske har du set et boligprogram eller to i fjernsynet?

Så ved du godt, at du skal holde øje med K3’ere i tilstandsrapporten, når du overvejer at købe et hus.

Men du har på fornemmelsen, at der nok er en hel del mere, du skal holde øje med?

Den fornemmelse havde vi også – og derfor har vi talt med afdelings- og kvalitetschef Morten Kronholm Mathiasen fra Byggesagkyndig.nu om, hvad der er op og ned på sådan en tilstandsrapport:

Her er Morten Kronholm Mathiasens 6 tip, når du læser en tilstandsrapport:

1) En K2’er kan være værre end en K3’er
En K3’er er betegnet som en alvorlig og kritisk skade – men en K2’er kan faktisk godt være et større problem for dig som køber. Så du skal se godt på de enkelte skader.

Fx er en nedfalden tagsten en K3-skade, mens det kan være en K2’er, hvis alle fugerne i huset er nedbrudte. Og mens du kan lægge en ny tagsten på for 500 kroner, så kan det koste flere hundredetusinde kroner at skifte fugerne på et helt hus.

Den største forskel på en K2-skade og en K3-skade 'ER', at K3’eren kan medføre skader på andre bygningsdele. Derfor får fx skader på taget meget ofte en K3-anmærkning.

2) Pas på karakteren UN
Hvis en bygningsdel i det hus, du kigger på, har fået karakteren UN i tilstandsrapporten – så skal du være ekstra opmærksom.

UN betyder nemlig ”undersøges nærmere” og dækker over, at den bygningssagkyndige er i tvivl om eller ikke fysisk har mulighed for at vurdere skadens omfang og karakter.

Får du ikke undersøgt skaden nærmere, kan du næsten være sikker på, at en ejerskifteforsikring ikke vil dække skaden, hvis den viser sig at være omfattende.

Har du fundet det rigtige hus?

Book et møde    – og bliv klar til at købe

3) Tjek tidligere tilstandsrapporter
Er der lavet flere tilstandsrapporter på boligen, så er det en god ide at kigge lidt på de gamle. Her kan du blandt andet se, hvordan en skade har udviklet sig over tid.

Har en sætningsskade i en sokkel ikke udviklet sig de seneste 10 år, så er skaden nok ikke så akut.

Du kan bede ejendomsmægleren eller sælger om at finde de tidligere tilstandsrapporter frem.

Læs også: 3 råd fra en byggesagkyndig, før du køber huset

4) Tjek forbeholdene – er alle rum og bygninger med?
En tilstandsrapport kan have nogle forbehold. Det betyder, at den byggesagkyndige ikke har haft adgang til en bygningsdel. Det kan være et loftsrum, en skunk eller en krybekælder.

Hvis der er skader på en af de bygningsdele, der har et forbehold i rapporten. Så risikerer du, at din ejerskifteforsikring ikke dækker.

Så vær særligt opmærksom på forbehold i de tilbud, du får på ejerskifte- og husforsikring.

5) Læs sælgers oplysninger grundigt
Din tilstandsrapport indeholder også nogle oplysninger fra sælger. Ser du nærmere på dem, kan du måske finde oplysninger om, hvornår taget fx er skiftet, eller hvor gammelt badeværelset er.

Oplysningerne kan være nyttige, nå du skal vurdere, hvilke forbedringer du skal regne med at lave på huset i de kommende år.

Som sælger har man også pligt til at oplyse tidligere skader på huset, som fx råd eller svamp i kælderen.

6) Er der bygninger, der ikke er anmeldt?
Husk også at tjekke i tilstandsrapporten, om et huset har et halvtag, en carport eller en udestue, der ikke er registreret i BBR-ejermeddelelsen og dermed ikke er lovlig.

Som køber overtager du nemlig ansvaret for bygningerne. Så det kan være en god ide at stille krav om, at sælger sørger for, at bygningsdelen er gjort lovlig, før du køber boligen.