Kort fortalt
- Trods Donald Trumps handelskrig har amerikanske aktier sat nye rekorder.
- Det store spørgsmål er, om vi er blevet blinde for risiko og har kurs mod en katastrofe?
- Selv om usikkerheden er betydelig i øjeblikket, ser investeringsstrateg dog gode grunde til kursstigningerne.
- Han anbefaler fortsat investorer at være investeret.
ANBEFALINGERNE her på Investeringsnyt er primært tiltænkt investorer, der selv ønsker at investere med input og sparring fra os. Har du investeret i en investeringsløsning i Danske Bank som fx Danske Porteføljepleje, tager vores specialister løbende hånd om at pleje og optimere dine investeringer.
TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering her

Aktiemarkederne har indhentet det tabte oven på Donald Trumps selvudnævnte befrielsesdag den 2. april i år med annoncering af toldsatser på alt og alle – ja faktisk har amerikanske aktier for nylig ramt nye rekorder. Og jeg bliver til stadighed spurgt, om ikke det er gået for hurtigt, om vi har glemt alt om risiko, og om vi mon ikke er på vej mod en ulykke, nærmere bestemt et såkaldt Minsky moment?
Lad mig indledningsvist slå fast: Nej, jeg skal absolut ikke udelukke, at der fra tid til anden er investeringer, der mister jordforbindelsen. Det er der mange eksempler på i tidens løb. Men når vi taler om aktiemarkedet generelt, så befinder os efter min bedste overbevisning ikke i et Minsky moment i øjeblikket.
Jeg mener ikke, at vi er blevet for afslappede i forhold til risiko. Jeg mener omvendt, at vi har været igennem en periode med overdrevet forsigtighed. Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank.
Investorer blev overdrevet forsigtige
Et Minsky moment, opkaldt efter den amerikanske økonom Hyman Minsky (1919-1996), fremhæver finansmarkedernes skrøbelighed, hvor stabilitet utilsigtet avler ustabilitet. Kort sagt, det er et pludseligt stort fald i aktivværdier efter lang tids overdreven spekulation og uholdbar praksis. Jeg mener imidlertid ikke, at vi er blevet for afslappede i forhold til risiko. Jeg mener omvendt, at vi har været igennem en periode med overdrevet forsigtighed.
Bakspejlsbetragtninger er som sagt altid nemmest, det er meget sværere at stå i en ukendt situation og afskrive dramatiske begivenheder som kortsigtet støj – ikke mindst hvis man har mange penge bundet op i aktiemarkedet. Så jeg vil på ingen måde pege fingre ad dem, der blev skræmte og solgte ud, efter Trump forbløffede og chokerede verden med sine kreative udregninger af voldsomme toldsatser.
LÆS OGSÅ: Danske Invest-fond med europæiske aktier kåret som ”Bedst i test”
Gav mindelser om de værste dage
Kombinationen af ukendt farvand og automatiske redningsbåde, der blev sendt i søen i form af nedbringelse af risiko, førte til en ekstremt afventende holdning, hvor de færreste havde lyst til at købe op, når verden tilsyneladende var af lave. Og i takt med at stadig flere redningsbåde blev sænket i vandet, tog salgspresset til. Det var meget ensidigt og kan vel næsten betegnes som et omvendt Minsky moment.
Den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley har efterfølgende analyseret de negative markedsbevægelser omkring Donald Trumps befrielsesdag. På baggrund af deres analyser af handelsdata og investoradfærd mener Morgan Stanley, at betegnelsen Capitulation Day – dvs. overgivelsesdag – er mere retvisende end Liberation Day (befrielsesdag). Graden af negativ markedsstemning mindede om de værste dage under Covid-19 i foråret 2020 og finanskrisen med kollapset i Lehman Brothers i 2008.

Spar løbende op i aktiefonde
Med Danske Månedsinvestering i mobilbanken kan du hurtigt og enkelt oprette automatiske månedlige investeringer i et bredt udvalg af fonde med fx globale, europæiske eller amerikanske aktier. Du kan også vælge obligationsfonde eller blandede fonde. Kom i gang for helt ned til 350 kroner om måneden.
SÅDAN FUNGERER DET: Når først du har oprettet aftalen, bliver det aftalte beløb automatisk investeret for dig hver måned i den eller de fonde, du har valgt, og du slipper for at betale kurtage ved køb af fondene. Læs mere om Danske Månedsinvestering her.
HVIS DET ER NOGET FOR DIG: Du finder Danske Månedsinvestering i din mobilbank under Investeringer > Vælg investering.
Årsager til det store comeback
Nu har aktiemarkederne rettet sig og indhentet det tabte, men hvis du alene ser på de politiske nyheder, er du nok ikke blevet mindre bekymret. Trumps handelskrig lever fortsat i bedste velgående, og de seneste uger er retorikken og truslerne fra Det Hvide Hus blevet intensiveret.
Tilbage i april vendte stemningen på aktiemarkederne til det bedre, da Trump trak i land og udskød størstedelen af sine toldsatser. Det vil dog være en fejl alene at tilskrive de efterfølgende aktiestigninger, at Trump anlagde en mere formildende kurs. I stedet bør du se efter det, som driver indtjeningen hos selskaberne – herunder økonomisk styrke, hvor vi nyder godt af en forholdsvis solid underliggende udvikling i global økonomi med udsigt til fornuftig vækst, robuste arbejdsmarkeder, moderat inflation og pengepolitiske lempelser fra centralbankerne, der kan bidrage til at understøtte væksten.
Mit råd til investorer
Ja, den fortsatte udvikling i Trumps handelskrig er absolut en usikkerhedsfaktor, der blandt andet kan påvirke vækst og inflation negativt, alt afhængig af hvor radikalt han går til værks med toldsatserne. Det har vi allerede set tegn på de seneste måneder.
Men der er altid usikkerhed forbundet med investeringer – det er derfor, du kan forvente at få et højere afkast end på en konto i banken. Mit råd er derfor fortsat, at ”det er bedre at være investeret og bekymret end at være så bekymret, at du ikke er investeret.”

Få vores nyhedsbrev om investering
Jeg vil ikke gå glip af nogetDISCLAIMER: Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historiske afkast ikke er en indikation af fremtidige afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.