Strateg: Aktiebobler er sjældent problemet – det er dig selv!

Der tales meget om aktiebobler i øjeblikket, men hvis du har en fornuftig sammensætning af dine investeringer, bør du tage det stille og roligt. Boblesnakken er måske i virkeligheden en påmindelse om at kigge indad og tjekke, om du har den rette risiko i din portefølje. 

En aktieboble er i sagens natur et negativt ladet ord, for bobler kan briste og give tab. Det er dog ikke så usædvanligt, at der opstår bobler – det sker over tid på alle markeder: aktier, renter, boligmarkedet. Nogle gange ser vi bredere bobler, men oftere er det i mere begrænsede dele af markedet. Lad os kalde dem minibobler.

Det så vi fx under Covid-19, hvor alle investorer pludselig jagtede selskaber, der lovede at kunne kurere sygdommen og angiveligt tjene milliarder på det. De seneste år har vi også set tilsvarende tendenser inden for blandt andet fedmebehandling og forskellige typer vedvarende energi som brændselsceller og Power-to-X.

Ser tegn på en miniboble

Aktiemarkedet har dog altid rystet boblerne af sig og er kørt videre, selv om der altid har stået forslåede investorer tilbage på perronen – og minibobler kan sagtens briste, uden at det har en bredere effekt på markedet. 

Der er også tegn på en aktieboble i øjeblikket, men jeg betragter det ikke som en bredere boble. Jeg ser det som en miniboble inden for en række mindre selskaber i relation til blandt andet kryptovaluta, kunstig intelligens (AI) og quantum computing. Her har vi set selskaber uden en krones indtjening, der pludselig skyder voldsomt i vejret i forventning om enorme fremtidige rigdomme. 

De seneste uger har vi også set dage med markante kursfald blandt nogle af de helt store amerikanske aktører inden for AI som fx Nvidia og Palantir – men med tanke på de store kursstigninger siden foråret er der nærmere reglen end undtagelsen, at der også kommer perioder med tilbagefald undervejs. Helt ærligt ville det være mere bekymrende, hvis markedet ikke tog en pause en gang imellem. 

Ideelle vilkår for frygt og grådighed

Vi lever i en tid, hvor nyheder spredes vanvittigt hurtigt – vi er ikke længere afhængige af at vente på morgenavisen i postkassen eller TV-Avisen kl. 18:30 for at få informationer. Og informationer, der taler til vores grådighed eller skræmmer os, hitter som aldrig før og rammer os lige i maven. 

I den ene ende står grådigheden klar, og den kan få yderligere næring af gevinster, der frigiver dopamin i vores belønningssystem i hjernen og skaber en følelse af velvære og appetit på mere. I investeringsverdenen kan jagten på den følelse drive os til at løbe efter trends eller aktier uden at tænke på risikoen. Man kan også kalde det tunnelsyn.

I den anden ende har vi frygten, der får niveauet af stresshormoner som adrenalin og kortisol til at stige og aktiverer vores overlevelsesinstinkt – super, hvis der står en sabeltiger på spring, men måske knap så fedt, når det gælder dine investeringer. Det kan nemlig betyde, at du træffer forkerte beslutninger baseret på frygt frem for fakta – eller investerer for lidt, fordi du bliver overforsigtig. 

Han har jo ikke noget tøj på

Aktier kan i dag stige markant udelukkende på hype fra sociale medier, uden at indtjeningen følger med. Private investorer kan i flok løfte kurserne. Det kan være helt fint at have en mindre del af sine investeringer i mere spekulative aktier, hvis man er bevidst om risikoen. Men har du for mange, så løber du altså en reel risiko for at blive ramt, når markedet pludselig vender sit fokus mod selskabernes indtjening og siger: ”Han har jo ikke noget tøj på.”

I al sin enkelthed er mit budskab derfor følgende: Aktiebobler er noget skidt, men ikke nødvendigvis en katastrofe, hvis du blot sørger for at have god risikospredning og begrænset eksponering mod de mest spekulative dele af markedet. Dobbelttjek, om dine investeringer nu også matcher din risikovillighed – og pas på dine følelser og hormoners indbyggede faldgruber som investor. 

Er fortsat positive på aktier

I Danske Bank har vi overordnet set fortsat et positivt syn på aktier – herunder også amerikanske aktier. Her ser vi trods den seneste markedsuro stadig et godt afkastpotentiale i den kommende tid. 

Den amerikanske økonomi viser solid vækst, virksomhedernes indtjening stiger støt, mens Federal Reserve har skiftet til en mere lempelig pengepolitik med rentenedsættelser – og senest bliver det amerikanske statsapparat nu genåbnet efter en længere nedlukning. 

Den mest populære USA-fond
Vil du investere i amerikanske aktier, er det oplagt at gøre via en aktiefond. Det kan fx være fonden Danske Invest USA Indeks, klasse DKK d*, som er den fond med amerikanske aktier, flest kunder i Danske Bank har investeret i.

• Fonden er en indeksfond, der giver bred eksponering mod amerikanske aktier.
• Amerikanske IT-selskaber udgør omkring en tredjedel af fondens investeringer.
  
• De løbende omkostninger er i den lave ende af skalaen.
  
• Du kan både købe fonden i netbanken og mobilbanken - herunder også i Danske Månedsinvestering og på en aktiesparekonto.
  

Køb fonden

*Det fulde fondsnavn er Investeringsforeningen Danske Invest USA Indeks, klasse DKK d.

Bemærk, at investering altid indebærer risiko, og du kan tabe det investerede beløb. Dette materiale udgør ikke en investeringsanbefaling. Vær opmærksom på, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast, som kan være negativt. Ved investering i fonde anbefales det, at du læser prospektet og dokumentet med central information, som du kan finde på danskeinvest.dk.