Og det kan eksempelvis mærkes hos en typisk dansk familie, der kan se frem til ekstraudgifter for mere end 20.000 kr. om året – for nogle kan beløbet endda blive endnu højere, hvis huset eksempelvis er opvarmet med gas og bilen bliver brugt flittigt.
Men selv om de økonomiske udsigter altså ikke er de bedste for tiden, er sandsynligheden for en decideret recession dog fortsat ikke så stor, påpeger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.
”Vi oplever i øjeblikket høj inflation i Danmark. Det udløser næppe i sig selv en recession, men det kan give store problemer for den enkelte, fordi prisstigningerne er ulige fordelt. Blandt andet er der stor forskel på, hvordan vi varmer boligen op, og hvor meget vi kører i bil. Samtidig er der også stor forskel på, hvor meget lønningerne stiger. Nogle oplever store lønstigninger, andre får dem først med forsinkelse, så det er ekstra vigtigt lige nu at holde øje med udgifter og indtægter i privatøkonomien,” siger han.
Højt at flyve
At recessionen ikke er lige om hjørnet skyldes især den stærke danske økonomi, hvor den meget lave arbejdsløshed sikrer, at vi fortsat står økonomisk godt. Men selv om der ikke er udsigt til dyb krise, så kan vi heller ikke se frem et endnu stærkere opsving.
”Dansk økonomi er stærk med blandt andet meget lav arbejdsløshed. Det er selvfølgelig godt, men det betyder også, at det ikke kan gå så meget bedre, og at risikoen i stedet er en periode, hvor det går værre. Det kan blandt andet blive resultatet, hvis der kommer en afmatning i verden omkring os, og det er der en klar risiko for over de kommende år, hvor den meget høje inflation skal bringes ned. Vi har også høj inflation i Danmark, blandt andet på grund af krigen i Ukraine, og det kan dæmpe aktiviteten noget, men næppe skabe ny krise,” siger Las Olsen og fortsætter:
”Det bedste vil være, hvis vi kan fortsætte med en moderat vækst, og det er bestemt også en mulighed. Det vigtigste er, at vi undgår en hård opbremsning af de store økonomier i Europa og USA, og det kræver blandt andet den rigtige dossering af rentestigninger,” lyder det.
Verden er dog blevet mere usikker, og det påvirker også risikoen for, at det hele kan gå lidt værre, hvis tingene udvikler sig uheldigt. Eksempelvis kan krigen i Ukraine eller Covid-19 stadig give problemer for verdensøkonomien, påpeger Las Olsen.
”Ud over en mere normal opbremsning i verdensøkonomien, så kan begivenheder som en eskalering af krigen i Ukraine eller en ny sygdom i stil med COVID-19 også udløse kriser, som vi tydeligt så det med coronakrisen. Men de fleste økonomiske kriser er udløst af økonomiske faktorer, så som inflation og rentestigninger. Recession er da heller ikke ensbetydende med dyb krise som for eksempel finanskrisen eller coronakrisen, det er mere sandsynligt noget i retning af den recession, vi havde i 2002-2003,” forklarer han.
