Kort fortalt
- Økonomien har udviklet sig bedre end frygtet i år og sendt aktierne i vejret.
- Det har især været en fordel for investorer med høj risiko.
- Alle investorer i vores investeringsløsninger som fx Flexinvest Fri og Danske Porteføljepleje har fået positive afkast hidtil i år.
- Trods en række risici ser vi fornuftige udsigter for den kommende tid.
Årets andet kvartal var generelt et godt kvartal for investorer i Danske Banks investeringsløsninger som fx Flexinvest Fri og Danske Porteføljepleje, som over en bred kam gav positive afkast – præcis som i første kvartal. Og den positive udvikling fortsatte i juli.
Her godt halvvejs gennem 2023 kan vi derfor glæde os over solide afkast hidtil i år – en tiltrængt opmuntring efter et udfordrende 2022. Og da aktiestigninger har været den primære drivkraft for afkastene, har det især været et godt år for investorer med høj risiko og dermed en høj andel af aktier i deres investeringsløsninger.
Vores hovedscenarie er fortsat en relativt blød landing i økonomien, hvilket vil være et positivt scenarie for virksomhedernes indtjening og dermed for aktiemarkederne. Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank
Derfor er aktierne steget i år
Der er flere årsager til den positive udvikling for aktiemarkederne:
• Først og fremmest har global økonomi indtil videre klaret sig en del bedre, end de fleste forventede ved årets begyndelse. Her var der udbredt bekymring for en global recession, men foreløbig er den udeblevet.
• Især fremgang i servicesektoren har understøttet den økonomiske vækst, og da den kræver meget arbejdskraft, er arbejdsløsheden fortsat meget lav både i Europa og USA.
• Samtidig var den kinesiske genåbning af samfundet efter Covid-19 med til at understøtte den globale vækst i årets første måneder.
• De finansielle markeder har også reageret positivt på et markant fald i inflationen som følge af faldende energipriser samt aftagende prisstigninger på blandt andet fødevarer og fragtrater.
• Og endeligt har der i første halvår af 2023 bredt sig en positiv forventning om, at centralbankerne snart nærmer sig enden på deres massive renteforhøjelser, der har haft til formål at dæmpe den økonomiske aktivitet og dermed få bugt med den høje inflation.
Så betød det mindre, at de finansielle markeder i marts blev rystet af kollapset i amerikanske Silicon Valley Bank, efterfulgt af schweiziske Credit Suisse og et par mindre, regionale amerikanske banker. Markedsstemningen vendte relativt hurtigt til det bedre igen med troen på, at myndighederne ville tage de fornødne initiativer, så problemerne ikke spredte sig til resten af den finansielle sektor.
OBLIGATIONER: De mest risikofyldte obligationer – dvs. emerging markets-obligationer og virksomhedsobligationer – har generelt leveret de højeste afkast, blandt andet på grund af de højere løbende rentebetalinger end på mere sikre stats- og realkreditobligationer.Det store ubesvarede spørgsmål
Får vi en recession eller en blød landing i økonomien? Det har været årets helt store spørgsmål for de finansielle markeder. De stigende renter gør ondt på både forbrugere og virksomheder og lægger en dæmper på den økonomiske aktivitet – men spørgsmålet er altså, hvor hårdt det rammer.
Indtil videre er recessionen som nævnt udeblevet, men det er stadig for tidligt endegyldigt at fejre den bløde landing. Der er fortsat risiko for en recession på 6-12 måneders sigt, når de kraftige renteforhøjelser gradvist får mere effekt, i takt med at forbrugere og virksomheder fx skal ud og refinansiere lån til højere renter.
Det springende punkt kan blive, hvor meget centralbankerne bliver nødt til yderligere at hæve renterne for at få inflationen ned til deres målsætning omkring 2 pct. Her udgør de ekstremt stærke arbejdsmarkeder i Europa og USA fortsat en markant udfordring for centralbankerne. Den meget lave ledighed giver risiko for en løn-pris-spiral, hvor stigende lønninger fører til stigende priser, der igen forstærker lønpresset. Hvis ikke arbejdsmarkederne kommer lidt ned i gear, kan centralbankerne være nødt til at hæve renterne mere end forventet, så den økonomiske afkøling bliver kraftigere end tilsigtet.
Fornuftige udsigter – men også risici
Vores hovedscenarie er dog fortsat en relativt blød landing i økonomien, hvilket vil være et positivt scenarie for virksomhedernes indtjening og dermed for aktiemarkederne. Samtidig er obligationer forholdsvis attraktive, da renteniveauet er højt og sandsynligvis tæt på at have toppet – og samlet set giver det umiddelbart fornuftige udsigter for investorer i den kommende tid.
Risikoen for et mere negativt scenarie er dog absolut til stede, og foruden usikkerheden om inflation, renter og økonomisk vækst er der også geopolitiske risikofaktorer, der kan påvirke de finansielle markeder. Her holder vi især øje med forholdet mellem Kina og USA, hvor der på det seneste har været tegn på bedring, men den er skrøbelig. En deglobalisering kan være meget skadelig for den økonomiske vækst.
Derudover har krigen i Ukraine som bekendt gjort, at der er ekstra fokus på den europæiske energiforsyningssituation. En kold kommende vinter er blevet en risikofaktor, som heller ikke må negligeres.
Vi kan hjælpe alle med at investere deres opsparing – fra små beløb til store formuer.
Tjek dine muligheder
Der er flere årsager til den positive udvikling for aktiemarkederne:
• Først og fremmest har global økonomi indtil videre klaret sig en del bedre, end de fleste forventede ved årets begyndelse. Her var der udbredt bekymring for en global recession, men foreløbig er den udeblevet.
• Især fremgang i servicesektoren har understøttet den økonomiske vækst, og da den kræver meget arbejdskraft, er arbejdsløsheden fortsat meget lav både i Europa og USA.
• Samtidig var den kinesiske genåbning af samfundet efter Covid-19 med til at understøtte den globale vækst i årets første måneder.
• De finansielle markeder har også reageret positivt på et markant fald i inflationen som følge af faldende energipriser samt aftagende prisstigninger på blandt andet fødevarer og fragtrater.
• Og endeligt har der i første halvår af 2023 bredt sig en positiv forventning om, at centralbankerne snart nærmer sig enden på deres massive renteforhøjelser, der har haft til formål at dæmpe den økonomiske aktivitet og dermed få bugt med den høje inflation.
Så betød det mindre, at de finansielle markeder i marts blev rystet af kollapset i amerikanske Silicon Valley Bank, efterfulgt af schweiziske Credit Suisse og et par mindre, regionale amerikanske banker. Markedsstemningen vendte relativt hurtigt til det bedre igen med troen på, at myndighederne ville tage de fornødne initiativer, så problemerne ikke spredte sig til resten af den finansielle sektor.
De har bidraget mest til afkastet i år
AKTIER: Både europæiske, amerikanske og japanske aktier har leveret solide positive afkast i første halvår af 2023, og det samme gælder i øvrigt danske aktier. Med et markant negativt afkast har kinesiske aktier været undtagelsen blandt de store markeder. Aktiemarkedet i Kina blev ramt af, at det forventede boom i væksten efter Covid-19-genåbningen hurtigt mistede pusten, blandt andet fordi aktiviteten på boligmarkedet skuffede.OBLIGATIONER: De mest risikofyldte obligationer – dvs. emerging markets-obligationer og virksomhedsobligationer – har generelt leveret de højeste afkast, blandt andet på grund af de højere løbende rentebetalinger end på mere sikre stats- og realkreditobligationer.
Får vi en recession eller en blød landing i økonomien? Det har været årets helt store spørgsmål for de finansielle markeder. De stigende renter gør ondt på både forbrugere og virksomheder og lægger en dæmper på den økonomiske aktivitet – men spørgsmålet er altså, hvor hårdt det rammer.
Indtil videre er recessionen som nævnt udeblevet, men det er stadig for tidligt endegyldigt at fejre den bløde landing. Der er fortsat risiko for en recession på 6-12 måneders sigt, når de kraftige renteforhøjelser gradvist får mere effekt, i takt med at forbrugere og virksomheder fx skal ud og refinansiere lån til højere renter.
Det springende punkt kan blive, hvor meget centralbankerne bliver nødt til yderligere at hæve renterne for at få inflationen ned til deres målsætning omkring 2 pct. Her udgør de ekstremt stærke arbejdsmarkeder i Europa og USA fortsat en markant udfordring for centralbankerne. Den meget lave ledighed giver risiko for en løn-pris-spiral, hvor stigende lønninger fører til stigende priser, der igen forstærker lønpresset. Hvis ikke arbejdsmarkederne kommer lidt ned i gear, kan centralbankerne være nødt til at hæve renterne mere end forventet, så den økonomiske afkøling bliver kraftigere end tilsigtet.
Fornuftige udsigter – men også risici
Vores hovedscenarie er dog fortsat en relativt blød landing i økonomien, hvilket vil være et positivt scenarie for virksomhedernes indtjening og dermed for aktiemarkederne. Samtidig er obligationer forholdsvis attraktive, da renteniveauet er højt og sandsynligvis tæt på at have toppet – og samlet set giver det umiddelbart fornuftige udsigter for investorer i den kommende tid.
Risikoen for et mere negativt scenarie er dog absolut til stede, og foruden usikkerheden om inflation, renter og økonomisk vækst er der også geopolitiske risikofaktorer, der kan påvirke de finansielle markeder. Her holder vi især øje med forholdet mellem Kina og USA, hvor der på det seneste har været tegn på bedring, men den er skrøbelig. En deglobalisering kan være meget skadelig for den økonomiske vækst.
Derudover har krigen i Ukraine som bekendt gjort, at der er ekstra fokus på den europæiske energiforsyningssituation. En kold kommende vinter er blevet en risikofaktor, som heller ikke må negligeres.
Find den rette investering for dig
Vi kan hjælpe alle med at investere deres opsparing – fra små beløb til store formuer.Tjek dine muligheder
