Kort fortalt
✔ Den amerikanske statsgæld er støt stigende og nu over 33.000 mia. USD.
✔ Den store gæld fylder stadig mere i mange investorers bevidsthed.
✔ Amerikanerne har dog før vist, at de kan håndtere høj gæld.
✔ Samtidig er der begrænset risiko for en statsbankerot i USA.
✔ Kaos i amerikank politik er dog en usikkerhedsfaktor.
ANBEFALINGERNE her på Investeringsnyt er primært tiltænkt investorer, der selv ønsker at investere med input og sparring fra os. Har du investeret i en investeringsløsning i Danske Bank som fx Danske Porteføljepleje og Flexinvest Fri, tager vores specialister løbende hånd om at pleje og optimere dine investeringer, så du ikke selv behøver at foretage dig noget.
”Er du ikke bekymret over, at den amerikanske statsgæld bare stiger og stiger – og risikerer vi ikke at ende med en statsbankerot i USA?”
Det er nok de spørgsmål, som jeg med lidt variation oftest får, når jeg er ude og møde kunder. Ikke mindst nu, hvor renterne er steget markant, og den amerikanske statsgæld har passeret 33.000 mia. dollars.
Det hurtige svar er ”nej”. Jeg har også et lidt længere svar, for selv om jeg ikke er bekymret over den stigende statsgæld, så kan jeg godt være lidt bekymret over, at den store polarisering i amerikansk politik kan resultere i selvskabte problemer.
Skattegrundlaget i USA er enormt, så hvis det bliver nødvendigt, er der få lande i verden, der har bedre muligheder for at øge de offentlige indtægter. Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank
USA er ikke Grækenland – USA er en vækstmotor
Det afgørende for, om en statsgæld er holdbar på lang sigt, er om den vokser mere eller mindre end økonomien. Da Grækenland for knapt 15 år siden havnede i en dyb gældskrise, var det grundlæggende problem, at mens gælden eksploderede, så skrumpede økonomien. Den amerikanske økonomi er til gengæld en vækstmotor.
Hvis inflationen er 2 pct., og økonomien vokser med 3 pct., så kan gælden vokse med hele 5 pct. om året, uden at den stiger som andel af bruttonationalproduktet (BNP) og dermed bliver mere uholdbar.
De 2 pct. inflation er den amerikanske centralbanks mål og således et godt bud på et realistisk langsigtet niveau. En BNP-vækst på 3 pct. kan måske lyde højt, men det er faktisk den gennemsnitlige vækstrate i USA siden 1947 (hvor statsgælden i øvrigt var på samme niveau som i dag). De seneste årtier har væksten været tættere på 2 pct., men med USA som frontløber inden for kunstig intelligens kan vi godt stå foran en ny periode med høj vækst.
Så meget er statsgælden steget i USA
De seneste par år er gældens andel af BNP dog faldet lidt.
Har før formået at slanke gælden markant
Underskuddet i USA ventes i år at blive på knap 6 pct. af BNP, og det synes således at være håndterbart og bør ikke give anledning til alt for dybe panderynker. Og hvis inflationen i en længere periode viser sig at være højere end målsætningen på 2 pct., som nogle analytikere forventer, så kan det give plads til større underskud.
Udviklingen i 2021 og 2022 illustrerer, hvordan høj vækst og høj inflation kan reducere gældskvoten. Efter en kraftig stigning i gælden i 2020 faldt gælden på trods af store underskud hurtigt fra 135 pct. af BNP ved udgangen af 2020 til 121 pct. af BNP ved udgangen af 2022.
USA har også tidligere vist, at det er muligt at nedbringe en stor statsgæld. I 1946 udgjorde gælden 106 pct. af BNP, hvilket 10 år senere var nedbragt til 51 pct og i 1974 var helt nede på 23 pct. Gælden blev nedbragt ved en kombination af høj økonomisk vækst og en blanding af overskud og små underskud på statsbudgettet.
USA har et enormt skattegrundlag
Derudover er det også værd at bemærke, at USA har valgt en anden model end Danmark. I USA er der et lavere skattetryk, men de har så til gengæld også færre offentlige ydelser. Skattegrundlaget i USA er imidlertid enormt, så hvis det bliver nødvendigt, er der få lande i verden, der har bedre muligheder for at øge de offentlige indtægter. Skattetrykket i USA var på 26,6 pct. af BNP i 2021, mens det til sammenligning var på hele 46,9 pct af BNP i Danmark (vi er verdensmestre i skat).
Det kræver naturligvis politisk vilje at øge skattetrykket eller reducere de offentlige udgifter. Det kan blive en udfordring, da amerikansk politik er blevet meget polariseret, og mens demokraterne nødigt vil reducere de offentlige udgifter, er republikanerne ikke villige til at øge skatterne. Faktisk vil republikanerne hellere sænke skatterne for derved at stimulere økonomien.
Derfor er der begrænset risiko for en amerikansk statsbankerot
Skrækscenariet for lande med gældsproblemer er en statsbankerot – og det er som nævnt også en frygt, jeg jævnligt bliver konfronteret med i forhold til USA.
Når et land går statsbankerot, så skyldes det dog ofte, at landet har betydelige gældsudstedelser i fremmed valuta som fx dollar. Det betyder at gælden og rentebetalingerne som andel af BNP stiger, hvis den lokale valuta bliver svækket i forhold til de fremmede valutaer, gælden er udstedt i.
Det er imidlertid ikke tilfældet i USA. Her er statsgælden i amerikanske dollar, og i teorien kan USA altid betale renter og afdrag ved at trykke flere dollars. Det er ikke en ønskværdig løsning, da det blandt andet vil svække dollaren, skabe inflation og medføre et valutakurstab for udenlandske investorer, men det er ikke desto mindre en mulig metode til at undgå en egentlig statsbankerot.
Amerikansk politik er en usikkerhedsfaktor
Dermed berører vi den faktor, der alligevel kan gøre billedet lidt mudret. Der er således et par alvorlige snubletråde, som gør amerikansk politik til en usikkerhedsfaktor.
Det amerikanske gældsloft er den alvorligste snubletråd og betød, at der i forsommeren var en reel risiko for, at den amerikanske stat ikke kunne betale sine regninger rettidigt og ville misligholde gælden. Gældsloftet blev dog i slutningen af maj suspenderet frem til 1. januar 2025. Tidligere blev gældsloftet løftet rutinemæssigt, når der var behov for det, men i dag er det afhængig af politiske studehandler, som i værste fald kan gå i hårdknude og i sidste ende føre til en ”teknisk statsbankerot”, hvor den amerikanske stat ikke får betalt renter og afdrag rettidigt på deres obligationsudstedelser. Det kan muligvis udløse en finansiel krise, så man må håbe, at politikerne vil gå langt for at undgå denne situation.
En anden snubletråd er mindre alvorlig, men mere aktuel. Kongressen skal hvert år godkende budgettet for det kommende finansår inden 1. oktober – ellers lukker dele af den amerikanske stat ned. Det er sket en del gange og er normalt ganske kortvarigt. Den længste nedlukning var på 35 dage i 2018-19. I år er der alene godkendt midlertidig finansiering frem til 17. november, så selv om en nedlukning blev afværget i første omgang, er der stadig en stor risiko for en nedlukning. En nedlukning betyder dog ikke, at den amerikanske stat kommer til at misligholde sin gæld, men det udstiller, hvor polariseret amerikansk politik er blevet. Nogle politikere synes villige til at acceptere store omkostninger for samfundet frem for at indgå kompromiser. Det kan betyde, at amerikanske statsobligationer i investorernes øjne bliver lidt mindre sikre papirer – og det vil de i så fald tage sig betalt for i form af højere renter.
Men trods de politiske usikkerheder er den amerikanske statsgæld altså ikke et emne, der giver mig mareridt om natten.
Find den rette investering for dig
Vi kan hjælpe alle med at investere deres opsparing – fra små beløb til store formuer.Tjek dine muligheder
Få vores nyhedsbrev om investering
Jeg vil ikke gå glip af nogetFoto: Sfc Ian Morales/Zuma/Ritzau Scanpix
DISCLAIMER: Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historiske afkast ikke er en indikation af fremtidige afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.
