"Du skal forsikre dig imod det, som virkelig kan være katastrofalt," siger Louise Aggerstrøm Hansen, som er økonom i Danske Bank.

Af Louise Aggerstrøm Hansen

Mange huse er blevet mere værd det seneste år. Eksempelvis er boliger i København blevet 400.000 kr. kroner mere værd. Boligejerne har altså her ’tjent’ 1.070 kroner om dagen, skattefrit – væsentligt mere, end de fleste kan tjene ved at arbejde. Rigeligt til at få råd til et nyt køkken, en ny bil og en god sommerferie, skulle man mene. 

Men er friværdi rigtige penge? Svaret er ja, hvis man sælger huset og flytter ud på landet, hvor priserne ikke er steget. Men hvis man bliver boende, så har man jo ikke som sådan fået flere penge mellem hænderne. Hvad, man har fået, er en billet til at låne flere penge. Når der er friværdi i huset, kan man låne både mere og billigere, end man kan på sit glatte ansigt. Lånet behøver først at blive betalt tilbage, når huset på et eller andet tidspunkt bliver solgt, men der skal være plads til, at der løber renter på i mellemtiden. 

Fra en halv million til en plovmand
For at give et eksempel: Et par fra København der har opnået deres halve million kroner i øget friværdi ønsker at omsætte friværdien til forbrug. Parret er 40 år og regner realistisk med, at de skal blive boende i huset, til de bliver 80 år. 

Hvis vi regner med, at huspriserne følger med pris- og lønudviklingen de næste 40 år og tager udgangspunkt i dagens niveauer for rente og inflation, så vil det par kunne tillade sig at øge forbruget med 500-600 kroner om måneden. Så vil de have opbrugt 80 % af den øgede friværdi, inden huset skal sælges, og det er, hvad man realistisk kan belåne til lav rente.  600 kroner om måneden er da bestemt også et godt tilskud til økonomien, men en ny bil eller et nyt køkken rækker det ikke til. Og så er der faktisk endnu en faktor, vi ikke har taget højde for. 

Tal bolig med os - Book et møde

Skat snupper det hele igen
Den højere værdi af ejendommen betyder, i hvert fald i princippet, at familien skal betale mere i kommunal ejendomsskat, også kendt som grundskyld. Hvis skattemyndighederne vurderer, at hele værdistigningen på 500.000 kroner kommer fra, at grunden er blevet 500.000 kroner mere værd – og det kan de meget vel gøre – så vil familiens grundskyld over en årrække stige med 13.600 kroner om året. Det vil mere eller mindre opveje de 600 kroner om måneden gennem hele perioden, og der er altså slet ikke plads til at øge forbruget, bare fordi friværdien er steget. 

Friværdi giver billigere finansiering
Det er ikke fordi, der noget galt i at belåne sin friværdi. Det er tværtimod en rigtig god ide, hvis man alligevel skal låne penge. Lån med sikkerhed i boligen vil stort set altid være den billigste form for lån, selv om det ikke altid kan betale sig at tage et egentligt realkreditlån. Så når man alligevel skal købe ny bil eller låne penge til en anden stor investering, så giver det god mening at udnytte muligheden. Investeringer i boligen bliver også nemmere at finansiere, når der er friværdi. Energiforbedringer kan for eksempel både spare udgifter og gøre huset mere rart at bo i, og det kan give god mening, når der er adgang til billig finansiering. 

Men man skal altså ikke tro, at man er blevet en halv million kroner rigere på samme måde, som hvis man havde ejet nogle aktier, og de var steget en halv million (efter skat). Aktier kan man sælge og bare bruge pengene. Det gør man normalt ikke med huse, for så mangler man et sted at bo bagefter.

Tal med os, hvis du vil låne i din friværdi

Du kan se på din friværdi som en opsparing i din bolig, der giver dig muligheder. Overvejer du at låne i din bolig, hjælper vi gerne med at regne for dig og finde ud af, hvilket lån der er bedst for dig. 

Book møde