Indtil 8. juni er det muligt at låne til en ny elbil til nul procent i rente, fordi Danske Bank gerne vil give den bæredygtige agenda et rygstød og gøre det mere attraktivt at vælge bæredygtige transportløsninger.
Torben er en af de kunder, der har benyttet sig af den mulighed. Han var allerede på jagt efter et elbillån, da han læste om lånet til nul procent i rente i avisen.
”Jeg havde allerede besluttet mig for, at jeg gerne ville have en elbil, så beslutningen var sådan set taget. Jeg skyndte mig at kontakte Danske Bank, og derfra gik det stærkt – jeg tror faktisk, jeg var en af de første, der fik et lån,” siger Torben.
Stigende efterspørgsel på lån til elbiler
Som storbank har Danske Bank nogle særlige forudsætninger for at give den bæredygtige omstilling et skub ved at udbyde konkurrencedygtig finansiering, der bidrager til en grønnere og mere bæredygtig økonomi.
Miljø, klima og grøn omstilling står nemlig højt på dagsordenen hos bankens kunder, som i stigende grad overvejer en elbil og har behov for finansieringsløsninger, der imødekommer det.
”Elbiler er fremtiden, og på et eller andet tidspunkt skal man tage springet. Hjemme hos os er vi ikke helt klar til udelukkende at køre elbil, fordi der fortsat er for mange infrastrukturelle udfordringer i Danmark i forhold til ladning og så videre. Vi har en hybridbil, som fungerer bedre, når jeg kører rundt i landet med mit arbejde og fritidsinteresser, men man får meget for pengene i en elbil,” siger Torben.
100 milliarder til bæredygtig finansiering
Frem mod 2023 er det Danske Banks mål at bringe over 100 milliarder kroner i spil til bæredygtig finansiering. Det kan for eksempel være grønne lån til kunder, der arbejder med klimaforbedrende tiltag, eller udlån til projekter, der for eksempel reducerer CO2-udledningen.
”Når jeg fortæller om elbillånet til venner og familie, bliver de overraskede over, at det kan lade sig gøre til nul procent i rente. Jeg tænker, at det kan få flere til at købe elbil tidligere end ellers. Personligt har jeg købt en Porsche Taycan, som jeg synes er fed, og som jeg er rigtig glad for. Jeg havde nok ikke købt den, hvis den ikke kørte på el. For mig er det kombinationen af at kunne gøre noget godt for miljøet og samtidig købe en fed bil, der er appellerende,” siger han.
Lånet trådte i kraft i december sidste og løber foreløbigt frem til 8. juni 2021, hvorefter Danske Bank vil evaluere indsatsen for at tilpasse et mere langsigtet tilbud. Du kan læse mere om lånet og dine muligheder her.