Skal vi til at betragte USA som et emerging market?

Renterne på amerikanske statsobligationer med lang løbetid har opført sig underligt på det seneste. De lange renter er steget, samtidig med at aktierne er faldet, og recessionsfrygten er taget til. 

I et scenarie med øget risiko for recession burde renterne på amerikanske statsobligationer falde (og kurserne stige), da de normalt betragtes som verdens sikreste aktiv og derfor det sted, investorerne søger hen, når de gerne vil i sikker havn. De stigende amerikanske renter afspejler muligvis, at tilliden til den amerikanske stat som sikker havn er mindsket.

Det indtryk forstærkes af dollaren, der ligeledes svækkes, på et tidspunkt, hvor man ville forvente, at investorerne netop søgte mod dollar som sikker havn.

Hvad finder han nu på?

Emerging markets – dvs. udviklingsøkonomier i fx Latinamerika, Asien og Afrika – handles normalt anderledes end USA. I et emerging market stiger renterne, hvis dårlige politiske beslutninger svækker økonomien, da investorerne så kræver en højere rente for den forhøjede risiko for en ”statsbankerot”, hvor staten ikke opfylder sine forpligtelser. Samtidig svækkes valutaen, da investorerne trækker investeringer ud af landet. Måske skal vi til at handle USA lidt mere som et emerging market?

Efter den seneste tids begivenheder med fx 145 pct. told på kinesiske varer kan man efterhånden ikke lade være med at tænke: ”Hvis Trump kan finde på det her, hvad kan han så ellers finde på?” 

Er den politiske uforudsigelighed efterhånden på et niveau, der får de fleste emerging markets til at virke stabile i sammenligning? Er amerikanske statsobligationer stadig den sikre havn, investorerne skal søge til i usikre tider – eller er en statsbankerot – dvs. en restrukturering af den amerikanske statsgæld – en reel risiko? 

Mar-a-Lago accord

En restrukturering af den amerikanske statsgæld er faktisk en del af den såkaldte ”Mar-a-Lago accord”, som i den senere tid har været omtalt i mange medier. Det er betegnelsen for en idé udtænkt af en af Trumps økonomiske rådgivere, Stephen Miran, og den inspirerer måske dele af Trumps politik. En restrukturering kan fx ske ved en ombytning af amerikanske statsobligationer til 100-års obligationer. De har samme pålydende værdi som de oprindelige obligationer, men en meget lavere kursværdi. Investorerne får stadig deres penge tilbage, de skal bare lige vente lidt længere … 

Vi vurderer dog, at risikoen for en restrukturering af den amerikanske statsgæld er meget lille. Risikoen for, at det kan blive et markedstema, er lidt større. De amerikanske renter kan godt stige betydeligt alene på spekulationer om risikoen for en restrukturering.

Skrækscenarie afblæst for nu

Trumps trusler om at afskedige centralbankchef Jerome Powell har skabt yderligere bekymring for den førte politik. Også selv om den allerseneste udmelding er, at han alligevel ikke vil fyre Powell. Hvis Powell erstattes i utide af en ny centralbankchef, som er mere villig til at efterleve Trumps ønske om markant lavere renter, så er centralbankens uafhængighed sat over styr. Det kan på sigt føre til højere inflation og gøre det sværere at få inflationsforventningerne ned igen. Den usikkerhed har presset renterne yderligere opad, selv om det slet ikke er sikkert, at Trump kan afskedige Powell. 

Der skal under alle omstændigheder udnævnes en ny centralbankchef i maj 2026. Der er dog meget stor forskel på, om den nye centralbankchef sidder på et uopsigeligt mandat eller ved, at han kun er centralbankchef, så længe han adlyder Trumps ønsker. 

Minder om Liz Truss

Hvis obligationsmarkedet mister tilliden til den førte politik, så kan straffen komme meget hurtigt. Det oplevede Liz Truss, der kortvarigt var britisk premierminister i efteråret 2022. Investorerne brød sig ikke om hendes plan med store ufinansierede skattelettelser, og så skød renterne kraftigt i vejret og pundet blev svækket, så de britiske pensionskasser gispede efter vejret, og Liz Truss måtte droppe planerne. Hun var færdig som premierminister efter blot 44 dage. 

Den kraftige reaktion på de finansielle markeder er efterfølgende blevet kaldt et ”Liz Truss moment”. Der spekuleres i, at et ”Trump moment” på samme måde kan tvinge præsidenten til at ændre kurs, hvis renterne skyder i vejret. 

Lidt som en utro partner

Uanset hvad, så kan tilliden til USA blive svær at genskabe, så længe Trump er præsident. De høje og irrationelle tariffer mv. har givet tilliden til USA nogle ridser i lakken. Det er lidt, som hvis du er din partner utro. Du kan godt sige undskyld og love, at det aldrig sker igen, men vil tilliden nogensinde komme helt tilbage? Sådan er det nu også med Trump og USA. Dermed kan der i længere tid være en risikopræmie i amerikanske statsobligationer, og spekulationer om ukonventionelle tiltag kan dukke op fra tid til anden.

Det er også muligt, at Kina vil prøve at skabe et salgs-pres på amerikanske statsobligationer. Kina ejer kun en mindre del af den amerikanske statsgæld, men hvis de sælger ud, så kan det godt presse renterne opad og kurserne ned i en periode. Det kan være et værktøj til at få en god forhandlingsposition i forhold til USA.

Måske forstod han alvoren

Det kan sagtens være, at det netop var den voksende bekymring i obligationsmarkedet, der fik Trump til at sætte toldsatserne på pause. Måske så han bare frygten i øjnene på finansminister Scott Bessent og forstod, at der var noget galt. 

Det er selvfølgelig meget positivt, hvis Trump har forstået alvoren. Men når Trump omtaler obligationsmarkedet som ”beautiful”, så får jeg alligevel indre billeder af en, der står på et kunstgalleri og siger, at det er smukt, selv om han dybest set ikke forstår, hvad der er op og ned.

Pragmatisk trods alt

Når det er sagt, så mener jeg stadig, at der er ganske lang vej, før vi skal til at handle USA som et emerging market. De første tre måneder under Trumps præsidentskab har vist, at han trods alt er pragmatisk og skifter retning eller køber sig tid, hvis hans politik skaber problemer og møder for stor modstand. Det har han fx gjort flere gange med toldsatserne og senest med ønsket om at fyre centralbankchef Powell. Det vil jeg forvente, at han vil gøre igen, hvis andre tiltag, som fx en restrukturering af statsgælden, møder stor modstand fra ikke mindst de finansielle markeder. 

Samtidig er udgangspunktet en stærk amerikansk økonomi, som der skal en del dårlig økonomisk politik til for at ødelægge. Det er ikke umuligt at ødelægge amerikansk økonomi, men jeg forventer, at Trump vil begynde at fokusere på nogle mere erhvervsvenlige politikker, inden det når så vidt.

DISCLAIMER: Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historiske afkast ikke er en indikation af fremtidige afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.