Oven på en årrække, hvor de økonomiske overskrifter var præget af corona, inflation og rentestigninger, er der nu lys forude. Det viser beregninger lavet på Danske Banks såkaldte modelfamilie, som dækker over en typisk dansk familie med hus, bil, børn og jobs.

Således forventer Danske Bank, at modelfamiliens rådighedsbeløb – det beløb, der er tilbage i familiens budget, når alle regninger og faste udgifter er betalt – vil stige med 1.735 kroner om måneden i løbet af 2024. Det vil være andet år i træk, at rådighedsbeløbet stiger, og det vil samlet set betyde, at modelfamiliens økonomi nu er tilbage på niveauet fra før, inflationen for alvor ramte i 2022, når vi vel og mærke tager højde for, at priserne er steget i mellemtiden.

Solide lønstigninger driver udviklingen

Ifølge Danske Banks privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen skyldes fremgangen først og fremmest, at modelfamilien har udsigt til, at deres løn stiger væsentligt mere end deres udgifter gør:

”Vi forventer lønstigninger på 4,9 procent her i 2024 og yderligere 3,7 procent i 2025. Og så får familiens lønindtægt et yderligere boost på 0,5 procent i 2024 fra afskaffelsen af Store Bededag, fordi det giver en højere indtægt, når man arbejder flere timer. Når de generelle prisstigninger så samtidig ligger på omkring 2 procent, får vi altså udsigt til denne overordentligt stærke reallønsvækst – især i år,” siger hun.

Graf om ændring rådighedsbeløbGrafen viser den årlige ændring i det reale rådighedsbeløb for Danske Banks modelfamilie. Tallene er reale tal korrigeret for prisudviklingen – både historisk og i prognoseårene 2024 og 2025.

Men hvad med renterne?

Selvom vi for ganske nylig oplevede det første fald i renterne fra den Europæiske Centralbank i godt fem år (og den største i over ti år), så er renteniveauet generelt set stadig højt i forhold til de seneste år. Og trods rentefaldet er der stadig lang vej tilbage til tiden, før renterne begyndte at stige.

Danskerne skal med andre ord ikke forvente store fald lige foreløbig i budgetposten ’renteudgifter’. Men Louise Aggerstrøm Hansen har alligevel et positivt blik på modelfamiliens boligøkonomi i de kommende år:

”Trods de fortsat høje renteudgifter kan familien glæde sig over udviklingen på boligmarkedet. Her forventer vi at se stigende huspriser, og det betyder ifølge vores prognose, at familiens hus ved udgangen af 2025 vil være 98.000 kroner mere værd end ved udgangen af 2023. Det svarer til en stigning på 5,1 procent, så modelfamiliens hus vil ved udgangen af 2025 have genvundet tabet fra andet halvår af 2022, hvor de højere renter for alvor sendte priserne nedad.”

— Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank

Kvinde i hvid skjorte og sort blazer


Fem forslag til dig, hvis dit rådighedsbeløb stiger

Selvom en modelfamilie kun er en model, og en prognose altid er omgærdet af en vis portion usikkerhed, vil der altså være flere og flere danskere, der vil se deres økonomiske råderum vokse igen efter nogle år med smalhals og høj inflation. Og her er det ifølge privatøkonomen vigtigt at tage aktivt stilling til, hvad der giver bedst mening for en selv og ens familie at gøre med de ekstra penge, der bliver til rådighed.

”Det er i sagens natur meget individuelt, hvad der giver bedst mening at bruge pengene på i takt med, at økonomien bliver mindre stram. Nogen kan igen sænke skuldrene og bruge penge, som de plejede, mens andre kan finde overskud til at sætte penge til side. Så har man udsigt til et stigende rådighedsbeløb, anbefaler jeg, at man benytter lejligheden til at kigge sit budget og sin økonomi igennem og forholde sig aktivt til, hvad der giver mest mening,” siger Louise Aggerstrøm Hansen og giver dig 5 forslag til, hvad du kan vælge at kigge nærmere på:

  1. Fyld mere på opsparingen igen: Har du opsparinger, som du har brugt af i de perioder, hvor pengene var små, kan det være på tide at fylde mere på dem igen ved at skrue op for det månedlige beløb, der går til opsparinger. Præcis hvordan og hvor meget, man skal spare op, afhænger meget af, hvad man drømmer om at spare op til, og hvor man er i livet, men generelt anbefaler vi en buffer på 2-3 månedslønninger (efter skat) til uforudsete udgifter.
  2. Skru op for forbruget igen: Ligesom opsparingerne var der også mange forbrugsudgifter, der blev sat på pause, da inflationen ramte. Det kan fx være abonnementer og medlemskaber eller økologiske dagligvarer, som det nu muligt at prioritere igen.
  3. Overvej at investere: Hvis du først skal bruge pengene igen om 2-3 år (eller længere tid), kan det være værd at overveje at investere dem. Se fx dine muligheder her.
  4. Betal af på dyr gæld: Har du dyre lån som fx forbrugslån eller kassekredit, kan det være en god idé at nedbringe denne gæld, før du begynder at fx investere, skrue op for forbrug eller lignende. Det vil give dig yderligere luft i økonomien fremadrettet.
  5. Boost din pensionsopsparing: Endelig kan det være værd at overveje at polstre din pensionsopsparing yderligere. Det kan der også være skattemæssige fordele ved.

Skal en af vores rådgivere hjælpe dig videre?

Du er altid velkommen til at kontakte din rådgiver eller at booke et møde – vi kan ses både online og i vores rådgivningscentre.

Book møde