Den 5. november går amerikanerne til valg for enten at pege på Donald Trump eller Kamala Harris som nummer 47 i rækken af præsidenter i USA. Skal Trump have en ny tur i Det Hvide Hus, eller skal der skrives verdenshistorie med den første kvindelige præsident?
Det er ikke til at forudsige – men det er der andet, der er. Det mener Danske Banks chefanalytiker Louise Aggerstrøm Hansen i hvert fald. For selvom forudsigelser per definition er usikre, så tør hun godt pege på, at valgresultatet får begrænset økonomisk betydning for den enkelte dansker:
”Der er mange andre faktorer, der påvirker vores privatøkonomier herhjemme, og selvom det amerikanske valg fylder meget i medierne, så er den direkte privatøkonomiske betydning ret begrænset,” siger hun, men understreger så, at der alligevel kan komme afledte effekter af valget, der kan påvirke tingenes tilstand herhjemme:
”Begge kandidater bruger valgkampen på at præsentere finanspolitiske planer, der handler om at bruge mange penge, hvis de kan få det igennem. Det kan føre til højere inflation i USA, hvilket kan trække i retning af højere renter. Og det kan i sidste ente have en afsmittende effekt på renterne herhjemme, hvilket i så fald vil kunne mærkes på privatøkonomien,” siger Louise Aggerstrøm Hansen.
Hun tilføjer desuden, at en vigtig faktor også bliver, hvor stor en sejr den kommende præsident får ved valget, fordi det vil påvirke, hvor nemt det bliver at få trumfet mærkesager igennem og vedtaget ændringer i den amerikanske kongres.
Investering: Aktiemarkederne vil formentlig reagere på valget
Selvom valgresultatet ifølge Louise Aggerstrøm Hansen ikke vil have voldsom stor betydning for danskernes økonomi, kan det få stor betydning for enkelte selskaber, hvor politiske tiltag om fx toldsatser eller støtteordninger betyder meget. Og det kan påvirke aktierne bag selskaberne og dermed også de investeringer, som nogle danskere har lavet.
Det er Frank Øland enig i. Som chefstrateg på investeringsområdet følger han de finansielle markeder tæt, og han afventer valgresultatet i november med spænding.
”Vi forventer at se nogle reaktioner på aktiemarkederne som følge af valget – både på kort og lidt længere sigt. Kamala Harris vil gerne forbedre det sociale sikkerhedsnet, give skattelettelser til børnefamilier og de helt små virksomheder, og så er hun stærk på fx abortrettigheder. Det kan man sige meget godt om, men det gavner ikke de børsnoterede selskaber ret meget. Trump har derimod fokus på deregulering, som skal gennemføres med konsulenthjælp fra Elon Musk, og så vil han gerne skrumpe staten og reducere de offentlige udgifter. Det kan investorerne godt lide. Helt konkret ønsker Trump også at sætte virksomhedsskatten ned fra 21 % til 15 %, mens Harris gerne vil sætte den op til 28 %. Investorerne håber naturligvis på skattelettelser,” siger Frank Øland.
Der er dog én ting i Trumps politik, der bekymrer investorerne: Han vil sandsynligvis eskalere handelskrigen med Kina.
”Selvom 60 % told på varer fra Kina skal beskytte amerikanske virksomheder, så er de fleste eksperter enige om, at protektionisme er skadeligt for væksten. Især kinesiske – og måske også europæiske aktier – kan blive ramt af udsigterne til handelskrig,” siger Frank Øland og runder af:
”USA er ikke verdens vigtigste økonomi og største aktiemarked for ingenting, og vores generelle anbefaling er i forvejen, at amerikanske aktier bør udgøre godt halvdelen af din aktieportefølje som investor,” siger han.
Tilmeld dig webinar om præsidentvalget
Du kan allerede nu tilmelde dig et webinar, vi holder kort efter det amerikanske præsidentvalg. Her får du både vores eksperters perspektiver og reaktioner på det dugfriske valgresultat og råd og vejledning til, hvordan du med fordel kan bruge investering og opsparing til at få dine penge til at vokse.Ja tak – jeg vil tilmelde mig
Vores rundtur hos eksperterne slutter hos Britt Dinesen Christiansen, der er seniorøkonom hos Danica Pension. Hendes faglige nattesøvn vil umiddelbart være uændret rolig, uanset om den næste amerikanske præsident hedder Trump eller Harris.
”Selvom valget kan give kortvarige udsving på de finansielle markeder, så bliver den enkelte dansker nok ikke påvirket rent privatøkonomisk, når vi taler pension. Pension er typisk langsigtet investering, hvor man har tid til at indhente eventuelle tab, og man bør derfor som udgangspunkt holde fast i sine langsigtede investeringsvalg,” siger hun.
Samtidig pointerer hun, at risikoen ved investeringen af pensionsmidler i Danica Pension som udgangspunkt automatisk bliver reguleret i takt med, at den enkelte dansker nærmer sig sin pensionsalder.
”Vi anbefaler større risiko på sin opsparing, jo yngre man er, og at man trapper ned i sin risiko i takt med, at man nærmer sig udbetalingstidspunktet. Derfor vil danskere tæt på pensionsalderen formentlig allerede have trappet ned i risiko – det er for eksempel også en af nøgleegenskaberne i vores produkt Danica Balance,” fortæller Britt Dinesen Christiansen.
Vi anbefaler ikke, at man gør noget særskilt i forhold til valget og de eventuelle kortvarige udsving, der måtte være omkring valgresultatet – heller ikke selvom man eventuelt nærmerBritt Dinesen Christiansen, seniorøkonom hos Danica Pension
sig pensionsalderen.
Hvad med boligmarkedet?
Er du som boligejer spændt på, hvad præsidentvalget kan betyde for det danske boligmarked, så maner Realkredit Danmarks cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig hurtigt enhver spirende bekymring i jorden:”Valget vil utvivlsomt få enorm medieopmærksomhed, og det er jo også en superinteressant politisk begivenhed. Men vi vurderer på nuværende tidspunkt ikke, at det vil få nogen mærkbar betydning for hverken realkreditrenterne, danskernes private økonomi eller boligmarkedet herhjemme,” lyder den helt korte vurdering fra Christian Hilligsøe Heinig.
